Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

305 staar ved smaa Midler at opnaa store Resultater. I Aaret 1750 foreslaar han at indrette Lynafledere, men det er dog først to Aar senere, at han gør sit bekendte Forsøg med Dragen, som han lod gaa til Vejrs under en Tordenbyge. Hans Drage var befæstet i en Sejlgarnssnor, der endte i en Nogle, som han holdt fast paa ved en Silkesnor; da Sejlgarnet var bleven vaaclt af Regn, kunde han trække Gnister af Nøglen. Forsøget blev nu gentaget mange Steder, og Forslaget om at beskytte Bygninger ved Lynafledere blev drøftet af mange, men der var Uenighed om, hvor- vidt man burde aflede Ledningen ned i Jorden eller lade den ende paa Bygningens Sider. Dette vigtige Spørgsmaal fik en tydelig Løsning ved Prof. Riehmanns Død i Petersborg; han havde nemlig ladet en Lyn- afleder ende inde i sin Stue og blev under et Uvejr dræbt af en elektrisk Gnist, som sprang over fra Ledningen. Franklin var fra Aaret 1757 til sin Død 1790 væsentlig Politiker og gentagne Gange ansat som Udsending i London, hvor han virkede for en Forbedring i de daværende engelske Koloniers Stilling. Efter sin Hjemkomst til Amerika var det ham, som proklamerede Koloniernes Uafhængighed, og senere under Frihedskrigen blev han sendt til Paris, hvor han sluttede Forbundet mellem Frankrig og Amerika. Her tiltrak han sig ved sin ligefremme; ærlige og djærve Optræden alles Opmærk- somhed og Beundring, baade hos det store Publikum og hos Lærde, Kunstnere og Digtere, og her var det, at Turgot forherligede ham med det bekendte latinske Vers: Eripuit fulmen coelo sceptrumqve tyrannis. Det var ogsaa Franklin, som sluttede Freden med England, og bagefter var han et virksomt Medlem af Kongressen, som ordnede de forenede Staters Forfatning- Coulomb (i Frankrig 1736—1806) lærte at maale de elektriske og magnetiske Kræfter og fandt, at Virkningerne aftog med Afstandens Kvadrat. Hans Maaleapparater grundede sig paa de Love, han i For- vejen havde fundet om Snoningsmodstanden i Traade. Vi komme nu til at omtale det 18de Aarhundredes store Opfindelse, nemlig Dampmaskinen. Den første brugelige Maskine blev bygget i Aaret 1711 i Wolverhampton af Newcomen og Cawley, skønt Ideen rimeligvis skyldes Pap in i Slutningen af det 17de Aarhundrede. Denne Maskine, som var indrettet til at løfte Vand op af et Bjærgværk, gik ved Atmosfærens Tryk, idet der blev sprøjtet Vand ind under Stemplet, naar Dampen havde løftet det. En Dreng, Hum pli rey Potter, som var sat til at passe de Haner, der afvekslende skulde lukkes og aabnes, fik det heldige Indfald at forbinde disse Haner med Maskinens andre Dele ved Hjælp af Snore, saa at Maskinen selv kunde besørge Arbejdet ved Luk- ning og Aabning. Newcomens Maskine kunde imidlertid ikke bruges til noget andet Arbejde, og skønt der snart efter fremkom flere Forslag til Forbedring, blev det dog ikke til noget, før Watt tog sig af Sagen, og 20