Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

306 det er derfor ham, hvem det skyldes, at Dampmaskinen fra Slutningen af forrige Aarhundrede har haft den gennemgribende Indflydelse paa saa mange af det praktiske Livs Omraader. James Watt blev født i Greenock i Skotland i Aaret 1736. Han var som Dreng stille og grublende og holdt meget af at løse mate- matiske Opgaver; han kunde sidde i Timevis og betragte Dampen fra Tekedlen og more sig med. at tage Laaget af og sætte det paa igen og se, hvorledes Dampen kunde gøre det samme. Sit Legetøj pillede han fra hinanden for at se Indretningen indvendig og prøve paa at sætte det sammen igen. Han kom da ogsaa i Instrumentmagerlære og blev senere ansat som Konservator ved Instrumentsamlingen ved Universitetet i Glasgow. Her fik han en Gang en Model af en Newcomens Maskine til Reparation, og det var denne, som gav ham Stødet til at indrette en forbedret Dampmaskine. En af de vigtigste Forandringer, som skyldes Watt, er Kondensatoren, hvorved Afkølingen af Cylindren undgaas; af samme Grund besluttede han at udelukke Atmosfæren fra Stemplet og gore Maskinen dobbeltvirkende, idet Dampen afvekslende ledes ind paa de to Sider af Stemplet. Stempelstangen havde hidtil været befæstet paa en stor Vægtstang ved Hjælp af en Kæde, hvilket var tilstrækkeligt, fordi den anden Ende af Vægtstangen havde Overvægt, naar Dampen løftede Stemplet. For at Maskinen kunde bruges til forskellige Arbejder, maatte Forbindelsen være fast, og for at faa en lige Bevægelse af Stempel- stangen, skønt Vægtstangen drejer sig, konstruerede Watt sit sindrige »Parallelogram«, hvorpaa Stempelstangen er fastgjort. Endvidere fandt han Indretningen af Glideren og frembragte en omdrejende Bevægelse ved Hjælp af Krumtap og Svinghjul; ligeledes hidrører Regulatoren og Indikatoren fra ham. I Aaret 1774 gik Watt i Kompagni med en rig Købmand Boulton og grundlagde med ham en Fabrik i Nærheden af Birmingham, hvorfra der udgik mange Maskiner i den følgende Tid. Watt døde i Aaret 1819. Vi have set, hvorledes Newtons Indflydelse gjorde sig gældende paa Mekanikens Omraade, men ogsaa i de andre Dele af Fysiken vandt hans Anskuelser stor Autoritet. Newton var en bestemt Modstander af den Gartesianske Filosofi, der vilde forklare alle Virkninger ved Hjælp af Bevægelse i Legemernes Dele, og da nu de forskellige Opdagelser bleve gjorte paa mange Omraader, maatte Newtons Tilhæn- gere tage deres Tilflugt til Hypoteser om Tilstedeværelsen af magnetiske og elektriske Fluida og Varmestof og Lysstof. Troen paa disse impon- d er able Stoffer holdt sig helt ind i dette Aarhundrede. Opfattelsen af Varmen som Bevægelse hidrører fra Rumford. Han blev født i Rum- ford i Nordamerika Aar 1753 af fattige Forældre ved Navn Thompson men kom senere til England og Pfalzbayern, hvor han indlagde sig saa, store Fortjenester af Industrien, at Kurfyrsten adlede ham under Navn af Grev Rumford; han kom senere til London og Paris, hvor han