Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

307 døde 1814. Den første Anledning til nærmere Undersøgelser om Varmen var en Iagttagelse, han gjorde 1778, nemlig at et Kanonlob opvarmes mere, naar Kanonen skydes af med løst Krudt end med Kugle; hvis et Varmestof nemlig meddeles til Kanonen, maatte man vente, at der i sidste Tilfælde var mere Tid til, at en større Mængde Varme kunde gaa over fra Krudtet til det faste Legeme. Rumford anstillede saa flere Forsøg, af hvilke de bekendteste bestode i at iagttage og maale den Varmemængde, som udvikledes ved Boring af Kanonløb; og da det her viste sig, at der kunde udvikles en ubegrændset Mængde Varme, sluttede Rumford, at Varmesteffet kunde ikke eksistere, men at Varmen bestod i en Art Bevægelse. Senere gav Fourier (1768—1830) en ren matematisk Teori for Varmens Forplantning i Legemerne. Teorien om et Lysstof, eller med andre Ord Newtons Emissions- teori, blev endelig omstyrtet ved Youngs og Fresnels Arbejder. Den forste levede i England fra 1773 til 1829 og var en meget alsidig og lærd Mand, der beskæftigede sig med alle Fysikens Dele, samt Kemi og Lægevidenskab og mere; han var tillige Musiker, Maler og Sportsmand. Hans Angreb paa Emissionsteorien blev mødt med Uvilje og Mod- grunde, og det er egentlig F res nel (1788 — 1827), som ved sine Forsøg og Arbejder fuldstændig fik Bølgeteorien til at trænge igennem, idet han matematisk forklarede alle bekendte indviklede Forsøg som Dob- beltbrydning og Plansætning, og desuden af sine Regninger kunde forud- sige hidtil ukendte Fænomener. Endelig fik ogsaa de elektriske og magnetiske Fluida Dødsstødet ved Galvanismens og Elektromagnetismens Udvikling i dette Aarhun- drede. Galvani (1737—1798) var Læge og Professor ved Universitetet i Bologna. Sine første berømte Iagttagelser gjorde han i Forening med nogle Elever i det næstsidste Tiaar af Aarhunclreclet; et Par Frøben var lagt paa Bordet i Nærheden af Elektricermaskinen, og han iagttog nu, at dersom en Person rørte med en Kniv ved Laarnerven, bevægede Benene sig, hver Gang der blev taget en Gnist af Elektricermaskinen. Galvani anstillede derefter Forsøg, hvorved han viste, at den atmos- færiske Elektricitet kunde frembringe samme Virkning i Frøbenene; der- efter gjorde han sine Forsøg i indelukkede Rum og kom derved til det Resultat, at Virkningen bedst fremkom, naar der var en metallisk Led- ning fra Nerven til Enden, af Benene, samt at Virkningen var ulige god ved Anvendelsen af forskellige Metaller, og at den blev bedst, naar der samtidig var to Metaller til Stede Han forklarede Fænomenerne ved Antagelsen af en dyrisk Elektricitet, som udladede sig gennem Metal- lerne, men hans Samtidige, Volta, (Professor i Pavia, født 1745; død 1827), udtalte allerede i Aaret 1794 bestemt den Overbevisning, at det var ved Berøringen mellem Metallerne, at Elektriciteten udviklede sig. Dels fandt han Galvanis forskellige Iagttagelser om Metallernes 20*