Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

308 Nødvendighed afgørende, og dels lykkedes del ham ogsaa ved Hjælp af sit Kondensatorelektroskop at vise Elektriciteten uden at anvende enten Frøben eller andre dyriske Dele, og da han i Aaret 1799 byggede den bekendte Søjle, var det forbi med den dyriske Elektricitet som Kilde til disse Fænomener. Allerede det følgende Aar fandt Nichol- son og Carlisle, at Strømmen dekomponerer Vand, og med Opda- gelsen af de kemiske Virkninger begynder Striden mellem Voltas Kontakt- teori og den kemiske Teori, der sætter de kemiske Virkninger som Aarsag til Strømmen. Af alle Opdagelser i Fysiken er der næppe nogen, der i saa kort Tid har baaret saa store Frugter som Ørsteds Opdagelse af Elektro- magnetismen i Aaret 1820. Hans Christian Ørsted blev fodt i Rudkøbing Aar 1777 og var fra 1806 til sin Død 1851 Professor i Kjøbenhavn. Han var meget filosofisk anlagt og havde allerede i læn- gere Tid næret den Overbevisning, at Elektriciteten maatte kunne virke paa en Magnetnaal, men først ved nogle Forelæsninger i det nævnte Aar lykkedes det ham at udfinde Betingelsen derfor. Da lian straks saa Opdagelsens store Betydning, udsendte han hurtig til de forskellige Universiteter en kortfattet Meddelelse om sine Forsøg, der ogsaa bleve gentagne alle Vegne og vakte en stor Opsigt. Allerede samme Aar kon- struerede Schweigger Multiplikatoren, og Ampere gav den bekendte Regel om Figuren, der svømmer i Strømmen; den simple Form, som Reglen antager, naar man anvender den højre Haand i Stedet for en hel Figur, hidrører fra Professor Holten i Kjøbenhavn. Som omtalt fulgte andre Opdagelser meget hurtigt oven paa Ørsteds, saaledes Ampéres Iagttagelse af Strømmes Indvirkning paa hinanden og af Solenoidernes Identitet med Magneter, og efter faa Aars Forløb gav han en fuldstændig Teori for disse Virkninger, der i F orening med Ohms Lov (1827) danner Grundlaget for den matematiske Behandling af Elektricitetens og Magnetismens gensidige Virkninger. En Mængde af de andre Opdagelser paa Elektricitetens Omraade skyldes Faraday. Han blev fodt i Nærheden af London i Aaret 1791, kom i Lære hos en Boghandler, hvor han fandt Lejlighed til at lære Kemi og Fysik, og avancerede efterhaanden gennem forskellige Stillinger til Professor i London, hvor han ved sin Dod 1867 var Medlem af 68 lærde Selskaber. Af Opdagelser, som skyldes Faraday, kan nævnes Induktionen, som for øvrigt allerede Ampere havde sagt maatte eksistere, endvidere den elektrolytiske Lov, Diamagnetismen, Drejning af plansat Lys ved Elektromagneten og mere. Faraday var aldeles ikke Mate- matiker men erhvervede sig ved sine talrige Forsøg en meget dybt- gaaende Opfattelse af Naturkræfternes Virkninger og deres Forbindelse med. hinanden. Han angreb Voltas Kontaktteori og fremhævede med Bestemthed, at de kemiske Virkninger vare Aarsag til den elektriske Strøm; om alle Naturkræfter paastod lian, at de aldrig virkede paa