Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

319 anden have for at blive standset ved Stødet? — Res. C — — c (1 -f- e) (1 - e). 316. En Kugle med Elasticiteten e falder fra en Højde a paa et Underlag af samme Beskaffenhed; find hele den Vej, Kuglen gennem- løber, for den kommer i Ro- — Res. a (1 4- e2) : (1 — e2). 317. Tre fuldk. elast. Kugler (A/, /<, m) ligge med Centrerne i en vandret Linje; m kastes mod «, som igen sætter M i Bevægelse. Hvor stor maa være, for at M skal faa størst mulig Hastighed? — Res. fi = VMm. 318. Et Jærnbanetog løber med Hastigheden h paa en Kurve med Radius r og Sporvidden a. Hvor meget maa den yderste Skinne lægges højere end den inderste, naar hægge skulle have samme Tryk? — Res. a h2 : rg. 319. En vægtlos Stang (AB = 1) bærer i B en Vægt p og sættes i Bevægelse omkring; A paa en vandret glat Plan, derved at en Sving- kraft S virker paa Stangen, indtil den har fuldført et helt Omløb Hvilken Omløbstid har den da opnaaet? — Res. T = Vtt pi2 \ g S. 320. Om en fast Trisse (7, r) er der viklet en Snor, hvis inderste Ende er fastgjort paa Trissen, medens den anden Ende bærer Massen ni. Med hvilken Acc- falder denne? — Res. G — m r2 g \ (m r2 4- 7). 321. Med hvilken Acc. falde Lodderne (p og p -f- 7) paa Atwoods Faldmaskine, naar man tager Hensyn til Inertimomentet I af Trissen (r)‘? — Res- r2 q g : (r2 (2 p + q) + g /)• 322. En Snor fæstes paa en Cylinder (P, r, I), vikles flere Gange om den og fastgøres med den anden Ende lodret over Cylindren. Med hvilken Acc. falder denne, naar den slippes? — Res. r2 P g : (r2 P + Q D- 323. En Cylinder (PSr, A cm) svømmer oprejst i Vand. Naar den trykkes iccm længere ned og slippes igen, hvilken Kraft paavirker da Legemet, hvilken Bevægelse faar det, og hvor længe er det om at gaa tilbage til sin oprindelige Stilling? — Res. Arfr; pendulagtige Sv.; V2 tt Vp : g A, naar g udtrykkes i Centimeter. 324. Legemet M har Inertimomentet I om en Akse gennem Tyngdep. T (Fig. 258) og Momentet L om en dermed ^5 Akse gennem A (i Afstanden a). Bevis at L — I 4- Ma2. — Naar Massen i et vilk. Punkt P kaldes zn, faar man L — mi xi2 + nu X22 + •. • = tn\ (a2 + ri2 — 2 ari cos ai) -j- ma ( ) + • • = a2 (mi ■+••)+ (mi ri2 + . . ) — 2 a (mi ri cos «i + . . ) — M a2 + I, idet den sidste Parentes bliver 0, naar T er Tyngdepunktet, hvad man lettest ser, naar man tænker sig a vandret og derpaa samler hele Vægten i T.