Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

25 Grundfladerne; Legemet drejer sig, til Tyngdepunktet er lodret under Aksen, og denne Retning vises ved en Snor med et Lod i; gøres dette en Gang til, faas et Punkt bestemt ved Skæring af to Linjer. Fra dette Punkt trækkes Prismets Akse, og i den er Legemets Tyngdepunkt. En anden Fremgangsmaade kan an- vendes ved Legemer, som have en længere Akse, f. Eks. en Kanon. Den hviler paa sine Tapper A, og ved at anbringe en Fig. 18. passende Vægt P, holdes Kano- nen i Ligevægt i den vandrette Stilling. Kaldes nu Kanonens Tyngdepunkt T, og er dens Vægt Q, har man som Betingelse for Ligevægt: Q . AT = P • AB, hvoraf findes Al. Opgaver. 10. To paa hinanden vinkelrette Planer have deres Skæringslinje i en vandret Plan og danne Vinklerne a og 90 — a med denne; paa Planerne hviler en Stang (Vægt P), saaledes at den er vinkelret paa Planernes Skæringslinje; find Stangens Vinkel med de givne Planer og Planernes Reak- tioner. Er Ligevægten stadig eller ustadig? Res. a Og 90 -4- a, P sin a, P COS a. 11. En Stang AB, af hvilken hver Centimeter vejer p Gram, er ved et Hængsel fastgjort i A; ccm- derfra hænger Vægten Qgm-; en Kraft Psm- virker lodret opad i B og holder Stangen vandret. Dersom Stangens Længde er Zcm-, hvor •stor maa da P være? Og hvilken Længde maa Stangen have, for at P kan blive saa lille som muligt? R P Qc , pZ . , 1/ Res. p = — + —, Z — |/ p .