Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

24 Fig. 17. bliver da kun Formen, vi have at tage Hensyn til; om de enkelte Dele veje meget eller lidt, er ligegyldigt. Vi komme derved ogsaa til at tale om Tyngdepunktet af Flader og Linjer, skønt disse ingen Vægt have. Særlig i Opgaverne forudsætte vi, at Legemerne ere homogene. I et Parallelogram er Tyngdepunktet i Diagonalernes Skæringspunkt. En Trekant kan ved Linjer uendelig nær ved hinanden og parallele med en af Siderne deles i Strimler, hvis Tyngde- punkt maa ligge i Midten, altsaa paa en Median i Trekanten. Paa denne maa hele Trekantens Tyngdepunkt da ligge, og da det ogsaa ligger paa de andre Medianer, maa det være deres Skæringspunkt. Et Tetraeder deles ved Planer parallele med en Grundflade og uende- lig tæt ved hinanden i smaa Skiver, hvis Tyngdepunkter til- sammen danne den Linje, som fra Tetraedrets Toppunkt gaar til Grundfladens Tyngdepunkt; hvor denne Linje skærer de tre andre af samme Art, ligger Tetraedrets Tyngdepunkt. Fra Stereometrien vides det, at dette Punkt deler de omtalte 4 Linjer i Stykker, der forholde sig som 3 til 1, det mindste nærmest Grundfladen. Tage vi nu en hvilken som helst Pyra- mide, kan denne deles i tresidede, hvis Tyngdepunkter alle ligge i Afstanden Va Gange Højden over Grundfladen; i samme Afstand ligger det søgte Tyngdepunkt, og det ligger tillige i den Linje, som fra Toppunktet trækkes til Grundfladens Tyngdepunkt. Det samme gælder om en Kegle. Man taler undertiden ogsaa om Tyngdepunktet for to adskilte Legemer, hvorved man mener det Punkt, der bestemmes ved at sammen- sætte de to Legemers Vægt. I mange Tilfælde er man nødt til at finde Tyngdepunktet ved Forsøg, især naar Legemerne ikke ere homogene eller have noget vanskeligere Former. Lad os tage et meget fladt Prisme. Man ophænger det i en Akse gennem bægge