Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

23 ellers vil nemlig den allerringeste Afvigelse straks bevirke, at Legemet søger hen i en helt anden Ligevægtsstilling. Dersom et Legeme hviler paa en horizontal Plan, saa- ledes at det har flere Punkter i denne Plan, saa er det i Ligevægt, naar den lodrette Linje fra Tyngdepunktet falder indenfor Understøtningsfladen, hvorved förstaas hele den Flade, der begrændses af de yderste Understøtningspunkter, f. Eks. det Rektangel, der dannes af 4 Bordben. Staar Bordet paa en skraa Flade og hindres det paa en eller anden Maade i at glide ned, saa vil det heller ikke vælte, saa længe den lodrette Linje fra Tyngdepunktet træffer indenfor Understøt- ningsfladen. Eks. Hvorfor kan man ikke staa paa det ene Ben, naar man har den Side lige tæt op ad en Væg? Hvorledes maa man flytte Kroppen eller Benene for at rejse sig fra en Stol? Hvorfor er det vanskeligere at staa paa eet Ben end paa to? Hvorledes hjælper Armene med til at holde Balancen, naar man gaar hen ad et Balancerbræt? Hvorfor strækker man den ene Arm ud, naar man bærer en tung Byrde i den anden? Hvorfor hælder man sig bagover, naar man gaar ned ad en Bakke? En Synaal kan staa paa Spidsen, naar man stikker den igennem en Prop, og i to Sider af denne fastgør en Gaffel skraat nedad. Hvad er Grunden hertil ? Hvorfor vælter et Læs Hø lettere end en tom Vogn, naar de to Hjul køre ned i en Grøft? 19. Beregning og Konstruktion af Tyngdepunktet. For at beregne Beliggenheden af et Legemes Tyngdepunkt maa man baade kende dets Form og vide Besked paa, hvor stor Vægt de forskellige Dele af det have; det er nemlig en be- kendt Sag, at lige store Stykker af forskellig Beskaffenhed, f. Eks Træ og Jærn, ikke veje lige meget. Vi ville dog her kun tale om homogene, det vil sige ensartede Legemer. Det