Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
hvis Angrebspunkt bliver det samme, hvorledes Legemet end
holdes, idet nemlig Angrebspunktet for to parallele Kræfters
Resultant er uafhængigt af den Vinkel, Kræfterne danne med
deres Forbindelseslinje. Resultanten er det hele Legemes
Vægt, og Angrebspunktet kaldes Legemets Tyngdepunkt.
Heiaf folgei straks, a.t man altid ka,n tænke sig et Legemes
Vægt forenet i Tyngdepunktet og betragte de øvrige Dele af Le-
gemet som vægtløse. Er saaledes et Legeme ophængt i en Akse,
hvorom det kan dreje sig, og kun paavirket af Tyngden, saa
er det i Ligevægt, naar Tyngdepunktet enten er lodret over
eller lodret under eller i Aksen, eftersom der i disse Stillinger
er Ligevægt mellem Vægten og Aksens Reaktion. I første
Tilfælde er Ligevægten ustadig; forstyrres den nemlig
ganske lidt, vil den Svingkraft, som fremkommer, naar Vægten
flyttes ind til Aksen, dreje Legemet endnu mere, indtil det
naar en ny Ligevægtsstilling. Er derimod Tyngdepunktet lod-
retunder Aksen, vil Ligevægten være stadig; hvis den nemlig
forstyrres, vil Svingkraften dreje Legemet tilbage. (Cardansk
Ophængning atf Kompasser og Skibslamper). Er endelig
Tyngdepunktet i Aksen, som f. Eks. ved et Hjul, er Legemet i
ligegyldig Ligevægt.
Hviler et rundt Legeme paa et vandret Bord, kan det
kun være i Ligevægt, naar Tyngdepunktet er lodret over Be-
røringspunktet. En Kugle er derfor altid i ligegyldig Ligevægt
paa en horizontal Plan. Et Æg har Ligevægtsstillinger paa
bægge Enderne og paa Siden. At de to første ere ustadige,
förstaas bedst ved at lægge Mærke til, at Tyngdepunktet i
disse Stillinger ligger højere end i Nabostillingerne; forstyrres
altsaa Ligevægten, falder Tyngdepunktet, og Tyngden selv
bringer det til at falde endnu mere. Ligger derimod Ægget
paa Siden, er Tyngdepunktet i sin laveste Stilling, og Lige-
vægten derfor stadig. Ved en lignende Betragtning kan man
i mange J ilfælde afgøre, om en Ligevægt er stadig eller
ustadig. (Se f. Eks. Opg. 10.)
De ustadige Ligevægtsstillinger er det i Praksis umuligt
at faa Legemerne til at indtage, medmindre andre Omstæn-
digheder som Gnidningsmodstand eller lign, komme til Hjælp-