Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
22 hvis Angrebspunkt bliver det samme, hvorledes Legemet end holdes, idet nemlig Angrebspunktet for to parallele Kræfters Resultant er uafhængigt af den Vinkel, Kræfterne danne med deres Forbindelseslinje. Resultanten er det hele Legemes Vægt, og Angrebspunktet kaldes Legemets Tyngdepunkt. Heiaf folgei straks, a.t man altid ka,n tænke sig et Legemes Vægt forenet i Tyngdepunktet og betragte de øvrige Dele af Le- gemet som vægtløse. Er saaledes et Legeme ophængt i en Akse, hvorom det kan dreje sig, og kun paavirket af Tyngden, saa er det i Ligevægt, naar Tyngdepunktet enten er lodret over eller lodret under eller i Aksen, eftersom der i disse Stillinger er Ligevægt mellem Vægten og Aksens Reaktion. I første Tilfælde er Ligevægten ustadig; forstyrres den nemlig ganske lidt, vil den Svingkraft, som fremkommer, naar Vægten flyttes ind til Aksen, dreje Legemet endnu mere, indtil det naar en ny Ligevægtsstilling. Er derimod Tyngdepunktet lod- retunder Aksen, vil Ligevægten være stadig; hvis den nemlig forstyrres, vil Svingkraften dreje Legemet tilbage. (Cardansk Ophængning atf Kompasser og Skibslamper). Er endelig Tyngdepunktet i Aksen, som f. Eks. ved et Hjul, er Legemet i ligegyldig Ligevægt. Hviler et rundt Legeme paa et vandret Bord, kan det kun være i Ligevægt, naar Tyngdepunktet er lodret over Be- røringspunktet. En Kugle er derfor altid i ligegyldig Ligevægt paa en horizontal Plan. Et Æg har Ligevægtsstillinger paa bægge Enderne og paa Siden. At de to første ere ustadige, förstaas bedst ved at lægge Mærke til, at Tyngdepunktet i disse Stillinger ligger højere end i Nabostillingerne; forstyrres altsaa Ligevægten, falder Tyngdepunktet, og Tyngden selv bringer det til at falde endnu mere. Ligger derimod Ægget paa Siden, er Tyngdepunktet i sin laveste Stilling, og Lige- vægten derfor stadig. Ved en lignende Betragtning kan man i mange J ilfælde afgøre, om en Ligevægt er stadig eller ustadig. (Se f. Eks. Opg. 10.) De ustadige Ligevægtsstillinger er det i Praksis umuligt at faa Legemerne til at indtage, medmindre andre Omstæn- digheder som Gnidningsmodstand eller lign, komme til Hjælp-