Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

21 Fig. 15. = 2 Cl sin a, hvoraf I C er Tryk og Modtryk lige store og modsat rettede; de maa der- for paa Grund af Symmetrien være vandrette, da der ikke kan tænkes nogen Aarsag, hvorfor den ene Stang skulde trykke ned paa den anden, og denne op paa den første. I B gaar Trykket B under Vinkel x med den vandrette Linje, i C trækkes den højre Stang til venstre. Kræfterne flyttes til B og opløses vandret og lodret. Man faar herved: C = Bcosx, P = B sinx,.Plcos atter faas: p C= —-----, tqx=2tga samt 2 tg a ' ____________ _________ _________ i / y B = V + O = P V 1 + TtgT-a ' 9. En Stang A E uden Vægt, er 3 Meter lang og deles ved Punkterne B. C og D i 4 lige store Dele. I Punkterne A, B, C, D, E hænges Vægtene 1, 2, 3, 4, 5 Kilo. Hvor skal man understøtte Stangen, for at den kan være i Ligevægt? Dersom men beholder det samme Understøtningspunkt og hænger 1 Kilo til i Punkterne A, B, D, E, hvor meget skal man da hænge til i Punktet C, for at der kan vedblive at være Ligevægt? Res. 2m fra A og 4- 4 Kilo. 18. Tyngdepunkt. Vi have hidtil talt om Legemer med saa ubetydelig Vægt, at vi ikke behøvede at tage Hensyn dertil; men da dette naturligvis sjeldent er Tilfældet, skulle vi nu se, hvorledes man regner med den. Da Vægten af hver enkelt Del _ __ p af Legemet er den Kraft, hvormed “..............IT'I'S Tyngden trækker den lodret ned imod y * \ Jorden, saa kunne alle disse Vægte v * * sammensættes efter Reglen om paral- Fig. 16. lele Kræfter. Man faar derved en Resultant, som er = Summen af de enkelte Deles Vægte, og