Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

27 til Tyngdepunktet kaldes x og til de andre Punkter 7, s, har man til Bestemmelsen af x (P Q + R H- S) = Q q 4- R r S s. 17. Find Tyngdepunktet for Solen og Jorden, naar deres Afstand sættes til 20000000 Mile, og Solen vejer 320000 Gange saa meget som Jorden. (Solens Diameter = 190000 Mile). Res. 62x/2 Mil fra Solens Centrum. 18. En Trekant har selv ingen Vægt, men i Toppunk- terne er der fastgjort Vægte, proportionale med de mod- staaende Sider; find Tyngdepunktet. Res. Den indskrevne Cirkels Centrum. 19. En Trekant deles i to Dele ved en Linje gennem Midten af Medianen m og parallel med Grundlinjen. Find de to Deles Tyngdepunkter. Res. Afstandene fra Toppen ere Vs m og % m. 20. Konstruer Tyngdepunktet i en vilkaarlig Firkant. 21. Vægtstangen er en Stang eller et andet Legeme, som kan dreje sig om en fast Akse, og hvorpaa der virker flere Kræfter. Vi ville antage, at Kræfterne alle ligge i en Plan I Drejningsaksen; Ligevægtsbetingelsen faas da ved at flytte alle Kræfterne til Aksens Centrum, Hvilepunktet, og naar dette er fast, bliver den eneste Betingelse, at alle de fremkomne Svingkræfter holde hinanden i Ligevægt. Kræfternes lodrette Afstande frå Hvilepunktet kaldes deres Arme, og Momenterne kaldes ofte de statiske Momenter. Der er altsaa Ligevægt, naar Summen af de statiske Momenter, der dreje den ene Vej, er lig Summen af dem, der dreje den anden Vej. Man skelner imellem enarmede og toarmede Vægtstænger, efter- som Kræfterne virke paa samme eller modsatte Sider af Hvilepunktet. Dersom Vægtstangen er uligearmet, og Kraften virker paa den længste Arm, kan den holde Ligevægt mod en større Modstand, og er Kraften lidt stærkere, ‘end Ligevægten fordrer, vil den dreje Vægtstangen, og Modstanden overvindes; her- paa beror Anvendelsen af Løftestænger, Brækjærn, Tænger,