Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

28 Nøddeknækkere, Havesakse, Metalsakse, Kiiven i en Brød- skæremaskine osv. Dersom Kraften virker paa den korteste Vægtstangsarm, maa den være større end Modstanden. Da de Muskler, som bevæge vore Lemmer, altid tage fat tæt vet Leddet, maa de udfolde en stor Kraft, men kunne til Gengeld ved en ringe Sammentrækning frembringe en stor Bevægdse af Lemmerne. Ex. Hvorfor er det vanskeligt at holde Armene vandret udstrakte? Hvorfor er det vanskeligere at hænge i bøjede Arme end i strakte? 21. Vejning. Vægtstangen anvendes til forskellige Vej- ningsredskaber. Stangen selv gives da hyppig Form som en Rombe, og man sørger først for, at Hvilepunktet H og Tyngdepunktet T komme til at ligge i den korte Diagonal, medens Skaalerne hænges ved Enderne A og B af den lange Diagonal. Lad os antage, at den ene Skaal med sine Lodder vejer P, og den anden med sin Genstand, der skal vejes, P 4- p-, Vægtstangen stiller sig da skraat, og vi ville beregne Udslaget x. Vi sætte CA “ CB = a' HC / c, H T = t og Stan- gens Vægt = v. Kræf- \ / ternes Arme blive Pro- ——jektiomerne af Linjerne D A, J) B og H T paa v den vandrette Linie gennem de to første Linjer danne hermed Vinkel x, den sidste 90 — x\ man har derfor: (P -t- (a — c tg x~) cos x=--P(a Pc tg x) cos xP vt sin xy hvoraf findes tgx= p ■ (2p + pH- + »«■ Nu forlanger man af en fin Vægt, at den skal give et tydeligt Udslag for en ringe Overvægt p; dette kan opnaas, naar man faar Tælleren i Brøken stor og Nævneren lille, det vil sige, naar a er stor, c, v og t smaa. Det første,