Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
Etasticitets- koefficient. Kilo pr. 1 mm Elasticitets- grændse. Kilo pr. 1 mm Fastheds- koefficient. Kilo pr. 1 mm
Smedej ærn 20000 15 40—70
Støbej ærn 12000 10 10
Staal 20-30000 indtil 60 indtil 80
Messing 10000 13 50
Træ 1100 2 9
Kautschuk 0,i 0,5
Hampetov cr. 5.
Tallene i den anden Søjle angive, hvor mange Kilo man
omtrent regner, at en Traad med Gennemsnittet 1 mm
kan bære, før der indtræder en vedvarende Forlængelse, som
har nogen Betydning. Tallene i sidste Søjle vise, hvor mange
Kilo en Traad med Gennemsnit 1 mm kan bære uden at
sønderrives; en Traad med Gennemsnittet f mm bærer f
Gange saa meget. Den største Fasthedskoefficient harCocon-
traade og Spindevævstraade; hvis en saadan Traad havde
Gennemsnittet 1 mm, vilde den kunne bære 500 Kilo. De
Tal, som findes i bægge de sidste Søjler, gælde for Metal-
lernes Vedkommende om deres haardeste Tilstand, hvori.de
komme ved at trækkes ud til Traade; naar de ved Glødning
blive blødere, kan baade Elasticitetsgrændsen og Fastheds-
koefficienten ofte indskrænkes til Halvdelen eller Tredjedelen.
Ogsaa for Legemers Sammentrykning kan man bruge
ovennævnte Formel, og Koefficienten er den samme som ved
Strækning. Derimod er det Tryk, hvorved Legemerne knuses
eller brydes, ofte meget forskelligt fra den Vægt, som kan
sønderrive dem.
Ved skruedannede Fjedre har man ogsaa fundet Forlæn-
gelsen proportional med Trækket. Derfor faa Dynamometre
med den Slags Fjedre samme Afstand mellem Delingsstregerne.