ForsideBøgerKallundborg Kirke

Kallundborg Kirke

Forfatter: Mogens Clemmensen, Vilh. Lorenzen

År: 1922

Forlag: Henrik Koppel

Sted: København

Sider: 62

UDK: st.f. 726.5(489)cle

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
der nu staar hvidkalkede, og paa Taarnenes Murflader ind mod Korsarmenes Tagrum. Af Kirkens Indre er Midtrummet (Skibet) det rigest udstyr rede, med de fire vældige Granitsøjler, der bærer Midttaarnet, og med murede Halvsøjler og False paa hver Side af Buerne ind til Korsarmene, der i Modsætning til Skibet er ganske enkle, uden særlig arkitektonisk Udsmykning. De fire Granits søjler (Pl. V og Fig. 19), der med Base og Kapitæl er c. 6,2 m høje, har svære firkantede Granitbaser af Form som omvende te Terningkapitæler, hvis Sider danner næsten halvcirkelfor? mede Flader med Runding opad, hvor Basen afsluttes med en Rundstav som Overgang til Søjleskaftet; dette bestaar af to Stykker, hvoraf den nedre Skaftdel ender med en Rundstav foroven, der danner en Ring midt paa Søjleskaftet. Granitka? pitælet har trapezformede, svagt hulede Sider og er nederst over en Rundstav ottekantet, foroven gaaende over i en fir? kantet Dækplade. — Det er en saare dristig Tanke ovenpaa disse, af to Stykker sammensatte, Søjleskafter af forholdsvis ringe Tykkelse at bygge et højt og svært Taarn, som ikke sy? nes at have haft Støttepiller, der fordelte Trykket ud paa Ydermurene 10. Af de nuværende Søjler er adskillige Dele de oprindelige; medens de sønderslaaede, der endnu henligger paa Kirkegaar? den eller blev benyttede til Trappesten, er erstattede med nye. Granitsøjlerne er indbyrdes forbundne med rundbuede Gjord? buer, der bærer Midttaarnets Mure; desuden er der mindre Gjordbuer fra Søjlerne over til Halvsøjlepilastrene paa hver Side af Bueaabningerne ind til Korsarmene. Mellem Gjord? buerne er overalt i Midtrummet Krydshvælvinger med Grater af den sædvanlige romanske Form uden fremspringende Rib? ber. Krydshvælvingerne, der nu alle er nye 20 og kun en halv Sten tykke, maa antages oprindelig at have været een Stens, som altid i romansk Tid og som de oprindelige Hvælvinger er det i Korsarmene. Den Form Skibets Hvælvinger nu har faaet svarer imidlertid ganske til deres oprindelige Former, der kun? de konstateres, dels af Hvælvingskappernes bevarede Spor paa alle Vægfladerne, dels paa Grundlag af den gamle Opmaa? lingstegning fra før 1827 og endelig efter en Fremstilling af Kirkerummet paa et Præsteepitafium fra 1661 2\ som hænger i Kirken. Det viste sig, at Gratbuerne overalt har været halv? cirkelformede; derved bliver Skjoldbuerne i de smaa Hjørne? hvælvinger spidsbuede, hvilket er bemærkelsesværdigt, da man ellers maa undres over at finde Spidsbuer i saa tidlig en Tid; af samme Grund bliver Skjoldbuerne over Korsarmenes Bueaabninger meget fladt rundbuede. Forøvrigt er alle Hvæl? vinger og Buer i Kirken noget fladtrykte, hvad der særligt ses paa Korsarmsbuerne, og Centrum for de Halvcirkler, hvor? over Buer og Hvælvinger er konstruerede, viser sig at ligge ca. 30 cm under Vederlagshøjdcn. De smaa Hjørnehvælvinger hviler paa smalle halvstens Hjørnelicenser, der ved Halvsøjle? pilastrene først begynder højt oppe over Gulvet (Pl. VI og VII). — Korsarmene har Tøndehvælving nærmest Skibet og kantet Kuppel i Taarnet; Hvælvingerne er en Sten tykke og bestaar af to Lag Løbere (Fig. 22). Halvsøjlepilastrene paa hver Side af Aabningerne ind mod Korsarmene er af Mursten som det øvrige Murværk. Halvsøj? lerne, der sidder paa fremspringende Pilastre, har forskelligt Fig. 21. Det Indre set mod Vest. — Interior looking toward the west. "1 \\tVAUm4MUHUMMMHp;.'<-/p.'n7P//W. -/ nected with round transverse arches which bear the walls of the central tower. Besides these, smaller transverse arches connect the columns with the semi?columnar pilasters on either side of the opening into the transepts. Everywhere in the nave between the transverse arches are cross?vaultings with arrises of the usual Romanesque form without project? ing ribs. The cross?vaultings which now are all new 20 and only one half?brick thick were probably one brick thick originally, for that was customary in Romanesque architec? ture, and matches the original vaultings of the transepts. The form, which the vaultings of the nave have now received, cor? responds exaetly to their original form as determined from the remains of the channelling of the vaultings on all the wall? surfaces as shown in an old drawing prior to 1827, and, too, from a representation of the church on a memorial tablet for a priest from 1661 21, hanging in the church. It was found that the curved arris rafters were always semi?circular; this made the arches of the shields in the small corner vaultings point? ed, curiously enough, for it is surprising to find pointed arches at so early a period. For the same reason the arches of the shields above the openings of the arches of the transepts were very flatly rounded. Indeed all the vaultings and arches of the church are rather flat which is especially noticeable in the arches of the transepts, while the center of the semi?circles over which arches and vaultings are constructed is found to lie 30 cm below the height of the abutment. The small corner vaultings rest on narrow half?brick corner pilasters, which 19