Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

98 Grundlaget for beregningen. Bogstaverne har samme betydning som før. Formlerne forudsætter, at stang- enderne er bevægeligt lagrede (runde); da er at sætte I — stangens hele længde. Er stangenderne faste (flade), så er at indføre den theoretisk værdi 1 = halvdelen af stangens længde. Ben af de amerikanske ingeniører indførte variable sikkerhedskoefficient må af flere grunde ansees for heldig. 4. Spændinger ved afvexlende stræk og tryk. For dette tilfælde er forskjellige methoder i brug. Efter en ældre methode beregnes det tværsnitsareal, som strækkraften for sig og tryk- kraften for sig forlanger, og begge disse arealer adderes. Ingeniør Cooper anvender en analog methode. Han forøger stræk- og trykkraften med 0,8 af den mindstes værdi, dividerer de således for- øgede kræfter med de resp. for stræk og tryk tilladte spændinger og får så det nødvendige tværsnitsareal for begge tilfælde. Det største areal væl- ges da. De tilladte trykspændinger bestemmes efter knækningsformelen. Ex. Har en stang at udholde 10000 kg. stræk og 6000 kg. tryk, så er 0,8 . 6000 = 4800 kg. Adderet til de foregående blir at indføre i regningen som stræk 14 800 kg., som tryk 10800 kg. Tillades nu for stræk a 700 kg. pr. em.2, for tryk o — 600 kg. pr. cm.2, så fåes følgende tværsnitsarealer : e , 1 7 14800 01 o for stræk Fs = = = 21,4 cm.2 700 ‘ . T 10800 10 9 „tryk Ft ==== — — = 18,0 cm.2 ” • 60) ‘ Det største areal 21,4 cm.2 blir da at vælge. Andre ingeniører benytter den Launhardt-Weyrauch’ske formel. Er stangen så lang, at der må tages hensyn til knækningsfaren, så reduceres den af formelen givne spænding efter knækningsformelen. 5, Skjærspændinger. Ved afskjæring i én retning ligger den tilladte skjærspænding T for nagler og bolte i regelen mellem følgende grænser: Sveisjern Stål - - 420— 630 530-700 kg. pr. cm.2 Eller også sættes - 1 af den tilladte strækspænding. I almindelighed bruges de lavere værdier ved jernbanebroer, de høiere ved veibröer. Er naglerne udsatte for afskjæring i flere retninger — som f. ex. når de tjener til at befæste en stang, der or udsat for afvexlende stræk og tryk — så formindskes v. En del ingeniører benytter i dette tilfælde den Launhardt-Weyrauch’ske formel med værdien for - indsat istedetfor o. For nagler, der slåes ved monteringen, reduceres T med * Foruden på afskjæring må naglerne også undersøges med hensyn til det tryk, de udøver på naglehullets væg. Dette tryk henføres til en flade = naglediameteren gange pladetykkelsen. Den på denne flade til- ladte trykspænding ligger vanligen mellem følgende grænser: