ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
Slutningsbemærkninger. 105 E. Slutningsbemærkninger. Det har i lang tid været et ofte behandlet spørgsmaal, hvilken af de to brobygningsmethoder, den amerikanske med bolteforbindelser eller den europæiske med klinkede knudepunkter, der er den heldigste. I den følgende sammenligning mellem de to systemer er de væsentligste punkter berørte. Som bekjendt går den almindelige fakværksteori ud fra den forud- sætning, at der i knudepunkterne er charnierer, om hvilke de enkelte stænger kan dreie sig uden friktion. De amerikanske ingeniører frem- hæver derfor, at deres konstruktionsmåde står i bedre overensstemmelse med teorien end den europæiske med klinkede knudepunkter. Som følge heraf vil kræfterne overføres axialt, hvilket ikke er tilfældet ved faste knudepunktsforbindelser. Ved første blik kan dette synes at være rig- tigt; men undersøger man sagen nølere, finder man, at det ikke er så. Når et fakværk belastes og bøicr sig ned, og de enkelte stænger på grund af anstrængelsen undergår små længdeforandringer, så forandres også vinklerne mellem de i et knudepunkt sammentræffende stænger. Er nu forbindelserne lier faste, så kan disse små vinkelforandringer ikke gå for sig, uden stængerne må bøie sig lidt for at passe ind i det deforme- rede fakværk. Ider opstår derfor altid foruden de egentlige stræk- og trykspændinger — de primære spændinger — tillige bøiningsspændinger — sekundære spændinger — , eller, livad som er det samme, kraften virker ikke i stangaxen, men flyttes ud fra denne. Dette kan ikke undgåes, når knudepunkterne er faste. Ved bolteforbindelser vilde vinklerne mellem de enkelte stænger kunne forandre sig, stængerne altså uden videre passe ind i det defor- merede fakværk, dersom de kunde dreie sig om boltene uden friktion. Thi skal en stang dreie sig, så må først friktionens modstand overvindes. I virkeligheden er nu friktionsmodstanden uuder vanlige forholde så stor, at nogen dreining ikke finder sted, uden stangen bøier sig ligesom ved faste knudepunkter. Kraften falder derfor heller ikke ved bolteforbin- Gunstensen: Om brobygningen i Nordamerikas forenede stater. 14