Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Slutningsbemærkninger.
105
E. Slutningsbemærkninger.
Det har i lang tid været et ofte behandlet spørgsmaal, hvilken af
de to brobygningsmethoder, den amerikanske med bolteforbindelser eller
den europæiske med klinkede knudepunkter, der er den heldigste. I den
følgende sammenligning mellem de to systemer er de væsentligste punkter
berørte.
Som bekjendt går den almindelige fakværksteori ud fra den forud-
sætning, at der i knudepunkterne er charnierer, om hvilke de enkelte
stænger kan dreie sig uden friktion. De amerikanske ingeniører frem-
hæver derfor, at deres konstruktionsmåde står i bedre overensstemmelse
med teorien end den europæiske med klinkede knudepunkter. Som følge
heraf vil kræfterne overføres axialt, hvilket ikke er tilfældet ved faste
knudepunktsforbindelser. Ved første blik kan dette synes at være rig-
tigt; men undersøger man sagen nølere, finder man, at det ikke er så.
Når et fakværk belastes og bøicr sig ned, og de enkelte stænger på
grund af anstrængelsen undergår små længdeforandringer, så forandres
også vinklerne mellem de i et knudepunkt sammentræffende stænger. Er
nu forbindelserne lier faste, så kan disse små vinkelforandringer ikke gå
for sig, uden stængerne må bøie sig lidt for at passe ind i det deforme-
rede fakværk. Ider opstår derfor altid foruden de egentlige stræk- og
trykspændinger — de primære spændinger — tillige bøiningsspændinger
— sekundære spændinger — , eller, livad som er det samme, kraften virker
ikke i stangaxen, men flyttes ud fra denne. Dette kan ikke undgåes,
når knudepunkterne er faste.
Ved bolteforbindelser vilde vinklerne mellem de enkelte stænger
kunne forandre sig, stængerne altså uden videre passe ind i det defor-
merede fakværk, dersom de kunde dreie sig om boltene uden friktion.
Thi skal en stang dreie sig, så må først friktionens modstand overvindes.
I virkeligheden er nu friktionsmodstanden uuder vanlige forholde så stor,
at nogen dreining ikke finder sted, uden stangen bøier sig ligesom ved
faste knudepunkter. Kraften falder derfor heller ikke ved bolteforbin-
Gunstensen: Om brobygningen i Nordamerikas forenede stater. 14