Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

106 Slutningsbemærkninger. delser sammen med stangens axe, og der optræder sekundære spændinger ligesom ved klinkede forbindelser. En fordel frembyder dog bolteforbindelserne i denne henseende, nemlig at stangkraften ikke kan blive mere excentrisk, end hvad som modsvarer friktionen. Skulde exentriciteten blive større, så vil stangen dreie sig så meget, at stangkraftens dreiemoment blir lig friktionens dreie- moment. De sekundære spændinger kan derfor ved bolteforbindelser ikke overskride en vis grænse. Går man ved en øiestang ud fra, at materialtykkelsen over eiet er den samme som i selve stangen, og sætter man friktionskoefficienten 0,14 — en værdi, som ved amerikanske forsøg er funden for stål på stål —, så får man, at de sekundære spændinger mider vanlige forholde må andrage til ca. 31% af de primære, førend nogen dreining finder sted. Dette er altså grænseværdien. Større vil ved midlere spændvidder de sekundære spændinger heller ikke være ved enkle, vel konstruerede fak- værker med faste knudepunter. Det er bleven nævnt, at på grund af rystelserne fra færdselen vilde stængerne lidt efter lidt dreie sig, så at kræfterne vilde overføres axialt, når broen er ubelastet. De sekundære spændinger fra egenvægten vilde da forsvinde, og man vilde kun have dem fra den tilfældige belastning. Men dette forudsætter, at stængerne i fakværket altid har samme tempe- ratur. Tænker man sig f. ex. en bro med brobanen anbragt ved den nedre gurt, så at denne om dagen ligger i skyggen, medens den øvre gurt er direkte udsat for solstrålerne. Denne forlænger sig da, og broen vil danne en opadbøiet kurve. Men heraf vil der opstå sekundære spæn- dinger på samme måde som for. Skulde disse i dagens løb forsvinde på grund af rystelserne fra trafiken, så vil om natten, når begge gurter an- tager samme temperatur, broen sænke sig, og sekundære spændinger i modsat retning indtræde. I dette tilfælde vil altså stangkræfterne fra egenvægten dog virke excentrisk. Hvorvidt rystelserne forøvrigt har den her nævnte virkning, er ikke godt at sige, da såvidt bekjendt ingen direkte undersøgelser i denne ret- ning foreligger. Hvad kraftoverføringen angår, så kan det ikke nægtes, at den ved bolte sker på en klarere og greiere måde end ved nagler. Kræfterne koncentreres i bolten og går fra denne over i de enkelte stænger. Ved nagler er det jo altid så, at den første nagle i forbindelsen anstrænges mest, de følgende mindre og mindre på grund af materialets elasticitet, så at kraftoverføringen her altid er noget uklar. Dersom bolten var ganske stiv og ubøielig, vilde der fremkaldes lige store spændinger pr. arealenhed i de til en gruppe hørende stænger. Men nu bøier bolten sig altid lidt under belastningen, og som følge heraf vil kraften fordeles ujævnt, idet en del stænger vil anstrænges mere, en anden del mindre end ved jævn spændingsfordeling. Ved de i Amerika bruge- lige dimensioner er boltens udbøining dog ringe, og derfor også spændings-