Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Slutningsbemærkninger.
107
forskjellen ikke synderlig stor, især når stængerne er ordnede på en heldig
måde. Ved undergurten af den på bl. XI viste bro fandtes for øiestængerne
den største afvigelse = ca. 30 kg. pr. cm.3 fra den midlere spænding,
der erholdes ved at fordele kraften jævnt på alle til et gurtfelt hørende
stænger. Kræfterne antoges da at virke i stængernes axer. Den på van-
lig måde bestemte bøiningsspænding i bolten udgjør i maximum 1335
kg. pr. cm.2
Et videre herlien hørende spørgsmål er sikkerheden af de to slags
forbindelser. Når bolte anvendes, er liele broens existens afhængig af en
bolt. Brister en sådan, så styrter broen sammen. Forøvrigt kan samme
bemærkning gjøres med hensyn til det hele fakværk. Brister en stang
i dette, så styrter broen også sammen, så at forsåvidt er bolten ikke ugun-
stigere stillet end selve fakværket. Fra teoretisk standpunkt må i denne
lienseende de to slags forbindelser tilkjendes samme værd; men i virkelig-
lieden kommer det an på materialet og arbeidets udførelse. Er bolten
feilfri, så er der ingen grund til at antage bolteforbindelsen mindre sikker
end nagleforbindelsen. Men har bolten feil, så falder dette mere i vægt-
skålen og er langt farligere, end om enkelte nagler har feil. Da man nu
ved almindeligt godt arbeide ikke gjerne kan forudsætte, at alle nagler
er feilagtige, så vil, selv om enkelte af dem ikke er som de skal være,
styrken af hele forbindelsen ikke reduceres i den grad, som når bolten,
af hvilken alt afhænger, har feil.
At forbindelserne efter begge metlioder dog kan gjøres tilstrækkelig
sikre, viser erfaringen, og amerikanerne kan påberåbe sig denne som støtte
for sin konstruktionsmethode.
En anden sag ved bolteforbindelserne er vanskeligheden ved at be-
fæste horisontalforbandet. For hovedfakværkets vedkommende er jo knude-
punktsanordningen klar og grel, men vil man konsekvent gjennemføre
idéen også for vindf kværkets og afstivningernes vedkommende, så blir
anordningen hverken enkel eller fuldkommen. Og hvad stivheden i for-
skjellige retninger angår, så må vel enhver medgive, at forbindelsen med
bolte i denne henseende er underlegen den med nagler. Flere amerikan-
ske ingeniører indrømmer også, at nagleforbindelsen har sine fordele,
hvilket blandt andet fremgår deraf, at mange for afstivningernes ved-
kommende har forladt bolteforbindelsen og adopteret nagleforbindelsen.
Man har næret frygt for, at boltene med tiden vilde slides, hullerne
blive større, så at stødvirkningerne fra den tilfældige belastning vilde
tiltage i liøi grad og kunne blive farlige for broen. Erfaringen indtil nu
synes dog at vise, at denne frygt er ugrundet. Ved demontering af gamle
broer, der har gjort tjeneste i mange år, liar man fundet boltene fuld-
kommen runde og uden spor af slitage, endskjønt fordringerne til arbeidet
sandsynligvis den gang, da de betræffende broer byggedes, ikke pa langt
nær var så store søm nu. Dette resultat er forøvrigt et bevis for, hvad
før er sagt, at stængerne ikke dreier sig om boltene, og at som følge
heraf sekundære spændinger opstår ligesom ved klinkede forbindelser.