Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Træbroer. 19 iblandt „det forbedrede system Howe". En del ældre broer af denne art er endnu i brug. For at de to hoveddele, hvoraf konstruktionen består — fakværket og buen — skal kunne passere forbi hinanden i krydsnings- punkterne, er fakværket enkelt, men buen dobbelt. Denne sidste er nemlig delt i to enkelte buer, der er anbragte en på hver side af fakværket, men så nær dette som det går an. Fakværket er ellers konstrueret på vanlig måde. Dets knudepunkter er ved hjælp af korte tværbjælker og hænge- stænger ophængte i eller ved stændere støttede på buen. På denne måde overføres belastningen delvis også på denne sidste. Systemet er naturligvis statisk ubestemt. Bl. III, fig. 1 a— c viser en åben Howe’s fakværksbro med brobanen anbragt på den nedre gurt. Spændvidden er * 22,86 m., den theoretiske .bærerhøide = 3,0 m., følgelig 1 = 70° Den ringe bærerhøide tillod ikke anbringelsen af et øvre horisontalforband. Derfor er overgurten på fire steder ved strævere og spændstænger afstivet mod lange tværbærere, så som tværsnittet fig. 1 c viser. Afstivningen har en hælding af 3:1 omtrent. Bl. IV, fig. 1—6 viser en større Howe’s fakværksbro med brobanen nedentil. Spændvidden er = 44,2 m., bærerhøiden 7,4 m., 1 = , omtrent. Her er hovedbærerne så høie, at der mellem overgurterne kunde anbrin- ges et horisontalforband, som fig. 2 viser. Ved denne ligesom ved den foregående bro er der i det første felt anbragt en bistræver (AB i fig. 1, bl. IV), der går fra midten af endestræveren ned til det andet knudepunkt i undergurten. Dette sker for at formindske knækningslængden af stræve- ren og for at gjøre den stærkere mod de slag og stød, der ved en ud- sporing kan træffe den. Ved broen på bl. IV er der endvidere i den øversto halvdel AC (fig. 1) mellem hovedstræverne anbragt en extra stræver af dimensionerne 15,2X35,6 cm., så at mellemrummet mellem endestræverne næsten blir udfyldt. Extra-stræveren or fastboltet til hovedstræverne og støtter sig med sin øvre ende mod den første knudepunktssko i overgur- ten. På denne måde dannes der en art sprængværk ABC med endepunk- terne af den første strækstang som støttepunkter. Man kan ved denne brokonstruktion bemærke, at overgurtens afstiv- ning i tværretningen er noget mangelfuld. Rigtignok er der et øvre horisontalforband, men der er ikke sørget for, at den i endepunkterne af dette optrædende vindreaktion kan overføres til faste punkter. Dog må medgives, at med den bredde, gurterne har, besidder broen i og for sig en ikke ubetydelig sidestivhed, når alle møtriker er fast tiltrukne. Af- sluttes en sådan bro med en vertikal endestænder som i Europa vanligt, så kan man bekvemt anbringe sidestrævere udenfor broen og pa denne måde overføre vindreaktionen til oplagersvillerne eller murværket. Fig. 5 og 6 viser fordelingen af gurtbjælkernes skjøder i over- og undergurten. Bl. III, fig. 6 a—b viser anordningen, når tværbjælkerne ophænges i undergurten. Enderne af hver tværbjælke er ophængte i 2 skruebolte, der