Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

20 Træbroer. er anbragte vexelvis i midten af gurtbjælkerne og i mellemrummene mellem samme. Bl. III, fig. 2 a—e viser en Howe’s fakværksbro med brobanen anbragt på overgurten. Spændvidden er = 43,75 m., bærerhøiden = 7,39 m., 1 = 09- I begge ender og på fire mellemliggende steder er broen afstivet i tvær- retningen med andreaskors. De fuldt optrukne linier i tværsnittet fig. 2 d angiver, hvorledes endekorsene er befæstede til gurterne ved hjælp af specielle støbejernssko, der har fremspringende ansatser, som griber ind i mellemrummene mellem gurtbjælkerne. De prikkede linier og detaljen fig. 2 e viser, hvorledes mellemkorsene er anbragte. Tværbærerne er anordnede som tvillingbærere og placerede muligst nær knudepunkterne for at formindske bøiningsspændingen i overgurten. Forøvrigt viser denne konstruktion ingen væsentlige afvigelser fra de før nævnte broer. Ved alle disse broer er gurterne sammensatte af 4 bjælker og som følge heraf består de vertikale strækstænger af 3 eller 5 rundjerns- stænger, eftersom kræf- ternes størrelse forlan- ger det. For at fordele spændingen så jævnt som muligt over gur- tens hele bredde har de stænger, der arbeider sammen, forskjelligt tværsnitsareal. Hvor vertikalen består af 5 enkelte stænger, liar de på gurtens yderside an- bragte stænger mindre diameter end de 3 øvrige, der er placerede i mellemrummene mel- lem gurtbjælkerne. Be- står vertikalen af 3 en- kelte stænger, har den midterste den mindste diameter. Hovedbærerne gjøres så, at de danner en opad svagt krummet kurve. Dette opnåes ved, at overgurtsfelterne gjøres en smule længere end under- gurtsfelterne. Krumningen liar vanligen sådan størrelse, at den modsvarer nedbøiningen fra egenvægten og den halve tilfældige belastning, så at bærerne ved denne anstrængelse danner en ret linie. Alt arbeide, som må være nøiagtig udført, gjøres ved hjælp af model- ler og chabloner, der er formede efter originalerne. For at bestemme