Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Træbroer. 21 strævernes exakte længde tegnes feltet i naturlig størrrelse. (Se fig. 10). Midtlinien af feltet markeres, gurtlinierne trækkes vinkelret mod samme og paralelle med hinanden. Derefter afmåles en halv feltlængde til hver side i begge gtrtlinier, modeller af knudepunktsskoene lægges ind, og stræver- modellen tildannes nu nøiagtig. Enderne af stræverne mærkes, så man ved monteringen let kan finde den rigtige stilling. Alle flader, som ikke er tilgjængelige efter monteringen, overstryges før sammensætningen godt med blyhvidt. 95 s 2. Detaljer. De enkelte bjælker, hvoraf gurterne består, forbindes indbyrdes på et par steder i hvert felt med gjennemgaaende bolte. Disse anbringes i regelen parvis, dog så, at to bolte ikke kommer i samme tværsnit. Kun der, hvor gurtbjælkerne skjødes, anbringes boltene i samme vertikalplan på grund af anordningen af skjødforbindelsen. Ligeså anbringes et par bolte i selve skjødfugen for at sikre bjælkeendernes indbyrdes stilling. (Smign. konstruktionerne på bl. III og IV). Mellemrummene mellem gurt- bjselkerne udfyldes omkring boltene med udforinger af træ eller støbejern, lykkelsen af disse udforinger er enten lig mellemrummet eller noget større, så at de skjæres ind et par cm. i hver bjælke. Den sidste anord- ning har den fordel, at bjælkerne virker mere som et helt, og den bidrager til at fordele spændingen jævnt over hele gurttværsnittet, om en bjælke på grund af unøiagtigheder ved arbeidets udførelse skulde blive udsat for større anstrængelse end en anden. Bl. VI, fig. 1 a b samt fig. 2 og 6 viser nogle sådanne udforinger af støbejern. Den førstnævnte har samme høide som gurtbjælkerne. Den griber ind 2 cm. i hver bjælke og er, som opridset viser, noget kileformig, for at den nøie skal kunne passes ind i udskjæringerne i bjælkerne. Den tjener som udforing for to bolte, der placeres skrås overfor hinanden, en i liver af de i siderne anbragte åbninger. Udforingsskiverne fig. 2 og 6 tjener kun for en bolt. Den første griber ind 2 cm. i hver bjælke, den sidste har en tykkelse lig mellemrummet mellem bjælkerne. De enkelte dele, der anvendes ved skjødning af bjælkerne i stræk- gurterne er viste i fig. 1—4 på bl. V. På den ene side af skjøden an- bringes en plade af formen fig. I a, på den anden side kommer pladen fig. 1 b så, at afstanden fra yderkant til yderkant af pladerne blir omtrent 2 m. Begge placer, der er af støbejern, har korte cylindriske tapper f der griber ind i gurtbjælkerne. På den ene plade er kanten x—y skrå, på den anden vertikal (a1—y1), ellers er de lige. Smedejernshagen fig. 2, der passer ind i fordybningen g i midten af pladerne, anbringes så, at den griber om disse kanter. Forbindelsen strammes ved hjælp af den i fig. 4 viste kile, der anbringes mod kanten x—y i pladen fig. l a. I åbningerne i pladerne placeres et par af de før nævnte forbindelsesbolte. Kraften i bjælken går gjennem de korte tapper over i skjødpladerne og fra disse til hagen. Befinder hagen sig i mellemrummet mellem gurt-