Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

22 Træbroer. bjælkerne, så lioldes den på sin plads af nabobjælken, og nogen foran- staltning for at hindre den fra at falde ud behøves ikke. Ligger hagen på ydersiden af gurten, så sikres dens stilling derved, at der udenpå liver skjødplade befæstes en dækplade af den i fig. 3 a—d viste form. (Smlgn. broerne på bl. III og IV). I broens midte, hvor gurtbjælkerne er meget anstrængte, anbringes en sådan skjødforbindelse på hvor side af bjælken, medens ved enderne, hvor anstrængelsen er mindre, man ofte nøier sig med en enkelt hage på den ene side af bjælken. Den her viste skjødforbindelse hører til broen på bl. IV. Bjælkerne i undergurten har der, livor knudepunktsskoene or anbragte, et effektivt tværsnitareal af 16x40 cm. Forudsætter man en spænding at 60 kg. pr. cm.2, så blir kraften i en bjælke = 38400 kg. 1 livor skjødplade er der 27 tapper, der med en diameter af 3.2 cm. griber 2,5 cm. ind ibjælken. På projektionen af liver tap (diameter X længde) blir da, nar friktionen lades ud af betragtning, spændingen = 89 kg. pr. cm.2, d. e. omtrent 1,5 gange strækspændingen. 1 hagen mod dimonsionerne 2,5 X 7,6 cm. blir spændingen = 1010 kg. pr. cm.2. Overførelsen af stræverkræfterne til gurterne og strækstængerne sket som allerede nævnt ved hjælp af støbejernssko, der liar en efter øimedet afpasset form. Bl. V, fig. 7 a—e viser den nedre sko for endestræverne i broen på bl. IV. Fig. 7 a er grundrids seet ovenfra, fig. 7 b grundrids seet nedenfra, fig. 7 c er oprids og fig. 7 d og e tværsnit. Strævarne støtter sig mod skoens skrå flade og for at forhindre en forskyvning griber jerndybler i stræverne ind i de på tegningen antydede huller. Horison- talkomponenterne af stræverkræfterne overføres til gurten vod de to i gurtens hele bredde gående ansatser 7, som griber ind i gurtbjælkerne, Og desuden ved tre skruebolte, der går gjennem hullerne l og befæster gurten 3 b og skoen til sadelbjælkerne ved oplageret. Bl. VI, fig. 3 og 4 viser skoene for de øvrige knudepunkter i stræk- af samme bro. Fig. 3 a og 4 a er grundrids seet ovenfra, fig. 4 b grundrids seet nedenfra, fig. 3 c og 4 c er enderids og fig. . 1 d tværsnit. Skoen fig. 3 tjener for 3 strækstænger, der er an- bragte i mellemrummene mollem gurtbjælkerne; skoen fig. I oi for 5 strækstænger, 3 i mellemrummene og 2 paa ydersiderne af gurterne. Kraftoverføringen sker hor på en meget heldig måde. Stræverne støtter sig mod skråfladerne og holdes i stilling ved hjælp af jerndybler. På skoens langside er do to fremspringende ansatser f, der griber ind i gurt- bjælkerne på oversiden. Videre er der ribberne g, der går ned i mellem- rummene mellem gurtbjælkerne og er indskårne 2 cm. i den vertikale side af hver bjælke. Disse ribber, der er lidt kileformige for at kunne passes noie (se fig. 3 d og 4 d), er forstærkede med flænserne A, så do kan tage del i kraftoverføringen. Kraften går nu gjennem ansatserne / og ribberne J over i gurtén, overføres altså pa 3 sider af mellembjælkei ne, på 2 sider af yderbjælkerne, og spændingsfordelingen blir meget gunstig. Da ribberne har samme høide som gurtbjælkerne, går stræverkræfternes