ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
Træbroer. 23 vertikale komponenter, der skal overføres til strækstængerne, direkte over i disse uden hjælp af gurten. Bl. VI, fig. 5 a—c viser en anden konstruktion af en knudepunktssko for 5 strækstænger. Gurtbredden er her 87 cm., så de med ribber for- stærkede flænser k, gjennem hvilke de yderste strækstænger går, rager ud udenfor gurterne. Er strækstængernes antal 3, så bruges samme form kun med den forskjel, at de fremspringende flænser k ikke findes. Denne konstruktion er enklere, men ikke så fuldkommen som den foregaaende. Kraftoverføringen til gurten sker her nemlig kun ved de to ansatser 1, der griber ind igurtbjælkerne på oversiden. Videre kan stræverkræfternes vertikale komponenter blot gjennem gurtbjælkerne overføres til stræk- stængerne. De første anstrænges derfor også på tryk vinkelret mod fibrerne. Af denne grund må den flade af skoen, der liviler på gurten, ikke være for liden. For at kraftoverføringen skal kunne ske for de ydre strækstængers vedkommende, må der på ydersiderne af gurten under flænserne 7c anbringes træklodse, der exakt udfylder mellemrummet mellem flænserne og underlagspladen for strækstængerne. Træklodsene befæstes til gurten med et par bolte. Bl. III, fig. 3 viser en sko for stræverne i vindfakværket. Den liar ligesom den foregaaende to ansatser, der griber ind i gurtbjælkerne. Er kræfterne små, så anvendes iblandt cylinderiske tapper ligesom ved skjød- pladerne for at befæste skoen til gurten. For at holde stræverne på sin plads er der i skoens nedre kant anbragt en lidt fremspringende liste f. Hvor skoens form giver anledning til vandsamlinger, anbringes huller for vandafløbet som antydet i fig. Som underlagsplader for strækstængerne bruges ved knudepunkts- skoene fig. 3 og 4, bl. VI, plader af den i fig. 6, bl. V, viste form med en tykkelse fra 19 til 40 mm. Disse ere i dette tilfælde stærke nok, da kræfterne som anført går direkte fra skoen gjennem pladen over i stræk- stængerne. Ved sko af formen fig. 5, bl. VI, hvor stræverkræfternes vertikale komponenter gjennem gurtbjælkerne overføres til strækstængerne, bør anvendes underlagsplader, der bedre modstå bøining, for at opnå en jævnere fordeling af spændingen på gurtens underside. Bl. V, fig. 5 viser en sådan underlagsplade af | |-jern. For strækstængerne i vind- fakværket og i det hele taget for enkelte bolte anvendes underlagsskiver af förskjellig form. Bl. III. fig. 4 og 5 viser et par sådanne af støbejern. På bl. VII er vist normalkonstruktionen aftræpillarerne for Howe’ske fakværksbroer ved Chicago, Milwaukee & St. Paul jernbanen. Fig 1 a—d viser en endepillar, fig 2 a—e en mellempillar. Er pillarens høide over