Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Træbroer.
23
vertikale komponenter, der skal overføres til strækstængerne, direkte over
i disse uden hjælp af gurten.
Bl. VI, fig. 5 a—c viser en anden konstruktion af en knudepunktssko
for 5 strækstænger. Gurtbredden er her 87 cm., så de med ribber for-
stærkede flænser k, gjennem hvilke de yderste strækstænger går, rager
ud udenfor gurterne. Er strækstængernes antal 3, så bruges samme form
kun med den forskjel, at de fremspringende flænser k ikke findes. Denne
konstruktion er enklere, men ikke så fuldkommen som den foregaaende.
Kraftoverføringen til gurten sker her nemlig kun ved de to ansatser 1,
der griber ind igurtbjælkerne på oversiden. Videre kan stræverkræfternes
vertikale komponenter blot gjennem gurtbjælkerne overføres til stræk-
stængerne. De første anstrænges derfor også på tryk vinkelret mod
fibrerne. Af denne grund må den flade af skoen, der liviler på gurten,
ikke være for liden. For at kraftoverføringen skal kunne ske for de ydre
strækstængers vedkommende, må der på ydersiderne af gurten under
flænserne 7c anbringes træklodse, der exakt udfylder mellemrummet mellem
flænserne og underlagspladen for strækstængerne. Træklodsene befæstes
til gurten med et par bolte.
Bl. III, fig. 3 viser en sko for stræverne i vindfakværket. Den liar
ligesom den foregaaende to ansatser, der griber ind i gurtbjælkerne. Er
kræfterne små, så anvendes iblandt cylinderiske tapper ligesom ved skjød-
pladerne for at befæste skoen til gurten. For at holde stræverne på sin
plads er der i skoens nedre kant anbragt en lidt fremspringende liste f.
Hvor skoens form giver anledning til vandsamlinger, anbringes huller
for vandafløbet som antydet i fig.
Som underlagsplader for strækstængerne bruges ved knudepunkts-
skoene fig. 3 og 4, bl. VI, plader af den i fig. 6, bl. V, viste form med
en tykkelse fra 19 til 40 mm. Disse ere i dette tilfælde stærke nok, da
kræfterne som anført går direkte fra skoen gjennem pladen over i stræk-
stængerne. Ved sko af formen fig. 5, bl. VI, hvor stræverkræfternes
vertikale komponenter gjennem gurtbjælkerne overføres til strækstængerne,
bør anvendes underlagsplader, der bedre modstå bøining, for at opnå en
jævnere fordeling af spændingen på gurtens underside. Bl. V, fig. 5
viser en sådan underlagsplade af | |-jern. For strækstængerne i vind-
fakværket og i det hele taget for enkelte bolte anvendes underlagsskiver
af förskjellig form. Bl. III. fig. 4 og 5 viser et par sådanne af støbejern.
På bl. VII er vist normalkonstruktionen aftræpillarerne for Howe’ske
fakværksbroer ved Chicago, Milwaukee & St. Paul jernbanen. Fig 1 a—d
viser en endepillar, fig 2 a—e en mellempillar. Er pillarens høide over