Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

30 Jernbroer. forbandet udgjøres enten af rund- eller firkantstænger, der strammes ved hjælp af møtriker, eller også af vinkeljern, der befæstes til hovedbærerne ved hjælp af knudeplader. I den nyere tid foretrækker flere konstruktører denne sidste anordning. Medens man her i Europa anvender pladebærere vanligen indtil om- trent 10—12 m. spændvidde, bruger amerikanerne dem op til spændvidder af 20—30 m. De klinkes da i værkstedet sammen i længder af ca. 10 m., så at delene kan transporteres på en almindelig jernbanevogn. Selv ved så store spænd som henimod 30 m. kan pladebæreren, livad billigheden angår, konkurrere med fakværksbæreren trods det større materialforbrug, da værkstederne er specielt indrettede på at levere sådant arbeide billigt og raskt. Til fordel for pladebæreren anføres videre, at dårlig slåede nagler ikke influerer så meget på bæreevnen, at de liar færre hjørner og kroge end fakværksbæreren, er derfor lettere at holde rene, og vedligeholdelsen stiller sig billigere. For at undgå efterarbeide er vertikalpladen meget ofte 6 —12 mm. lavere end afstanden fra yderkant til yderkant af gurtvinkeljernene. (Se fig. 11). Men lierved opstår der i overgurten en rende, i hvilken vandet kan blive stående. At Fig. 12 udfylde renden med kit eller lign, vil ikke nytte meget, da udfyldingsmassen mod tiden vil løsne. Ved længder op til 15 — 20 m. læg- ges hovedbærerne på almindelige glide- lagere. Ved større længder anvendes rullelagere. Jernbanebroer af 4—5 m. spænd- vidde gjøres vanligen af valsede I bærere. Ved større pladebroer får hoved- bærerne en svag krumning opad, så at midten ligger lidt over forbindelseslinien mellem begge endepunkterne. Denne overhøide frembringes ved en speciel anordning af vertikalpladens skjøder som fig. 12 viser. Vertikalpladerne er rektangulære, støder sammen med sine nedre hjørner, medens der mellem de øvre er et lidet mellemrum. Pladevæg- gen danner således egentlig en polygon. Da naglerne står i vertikale linier, blir naglelinierne lidt skrå i forhold til pladekanterne. I det øvre hjørne er afstanden fra kanten til naglelinien i den ene plade lidt større, i den anden