ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
36 Jernbroer. retning = 9,6 m. Hvad bærerkonstruktionen angår, så er de over tårn- pillarerne lagte pladebærere fastnaglede til søllernes topplader, medens de over inellemåbningerne er faste i den ene ende; den anden ende er be- fæstet med skruebolte i aflange huller, så at en forskyvning i længderet- ningen kan finde sted. Ved den s. k. Bellefontaine-bro, der fører St. Louis, Keokuk & North- western jernbanen over Missouri, er den nordlige del, der danner opkjør- selen til hovedbroen over floden, anordnet som en bukkebro. Textfig. 20 viser den interessanteste del ved denne, nemlig forbindelsen mellem de enkelte hovedbærere. Bukkebroen har ialt 28 spænd af afvexlende 8,686 og 9,804 m. længde. Under de korte spænd er anordnet tårnpillarer, der har en høide fra 12,5 til 13,7 m. De er efter høiden delte i 2 etager, og hver etage er afstivet i horisontal og diagonal retning. Søllerne er sam- mensatte af en plade og fire L-jern. De horisontale afstivninger består af 2 vertikalt stillede LIE-jern, der er forgitrede på over- og undersiden. De diagonale afstivninger udgjøres af 2, på oversiden forgitrede vinkeljern. Alle afstivninger er fastklinkede til knudeplader. Broen fører 2 spor og har fire 1,041 m. høie hovedbærere, der er placerede i 1,829 m. indbyrdes afstand. De to yderste hovedbærere er anbragte direkte over søllerne og bæres af disse; de to mellemhovedbæ- rere liviler på en pladebærer, der i tværretningen forbinder søllernes øvre ender. Som fig. 20 viser, er hovedbærerne egentlig cliarnierbærere. Hoved-