Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Jernbroer.
at der mellem overgurterne kan anbringes et horisontalforband. Forholdet
L der ved europæiske broer vanligen er To—4, er ved amerikanske fra
$til 1 omtrent.
En videre sag, der karakteriserer de amerikanske fakværksbroer med
brobanen nedentil, er den, at endestræverne næsten altid er skrå og ikke
vertikale som så ofte hos os. I en del specifikationer er det udtrykkelig
fremhævet, at endestræverne skal være skråtstillede for at give alle broer
et mere ensartet udseende.
Lange, trykkede stænger søger man så meget som muligt at fast-
holde og afstive i alle retninger for at reducere knækningslængden.
Sammenligner man de nyeste amerikanske broer med dem af noget
ældre datum, så synes bestræbelserne nu at gå ud på at anvende få og
store felter og at gjøre liniesystemet så enkelt som muligt for at kunne
bestemme anstrængelserne i de enkelte konstruktionsdele med den største
grad af sikkerhed. Feltlængden er i almindelighed større end i Europa
og kan gå op til 17 m. Ved middelstore feltlængder anvendes for det
meste det enkle system Pratt; ved store feltlængder bruges Baltimore-
systemet.
Len kontinuerlige bærer anvendes i Amerika kun i sådanne tilfælde,
hvor den er nødvendig, f. ex. ved svingbroer. Men selv ved sådanne
konstruktioner har man i den nyeste tid undgået den kontinuerlige bærer.
Fig. 33- viser et exempel på en sådan anordning. I de med små cirkler
markerede knudepunkter er der charnierer (bolte). Over svingpillaren er
i overgurten anbragt et af strækstænger dannet parallelogram. Er broen
lukket, er stængerne i parallelogrammet uden spænding, og broen består
da af to enkle fakværksbjælker, understøttede i punkterne A, B og C,
D. Skal broen åbnes, så bringes de midterste hjørner af parallelogram-
met til at fjærne sig fra hinanden ved hjælp af en liden hydraulisk presse
P, enderne A og D løfter sig fra oplagerne, og broen kan svinges. I
punkterne E og F er boltehullerne aflange, så at den ringe forskyvning,
der må til, kan finde sted.
I andre tilfælde, hvor den kontinuerlige bærer kunde være beret-
tiget — f. ex. hvor monteringen er vanskelig — anvendes cantileverbæ-
reren (charnier-bæreren).