ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
42 Jernbroer. at der mellem overgurterne kan anbringes et horisontalforband. Forholdet L der ved europæiske broer vanligen er To—4, er ved amerikanske fra $til 1 omtrent. En videre sag, der karakteriserer de amerikanske fakværksbroer med brobanen nedentil, er den, at endestræverne næsten altid er skrå og ikke vertikale som så ofte hos os. I en del specifikationer er det udtrykkelig fremhævet, at endestræverne skal være skråtstillede for at give alle broer et mere ensartet udseende. Lange, trykkede stænger søger man så meget som muligt at fast- holde og afstive i alle retninger for at reducere knækningslængden. Sammenligner man de nyeste amerikanske broer med dem af noget ældre datum, så synes bestræbelserne nu at gå ud på at anvende få og store felter og at gjøre liniesystemet så enkelt som muligt for at kunne bestemme anstrængelserne i de enkelte konstruktionsdele med den største grad af sikkerhed. Feltlængden er i almindelighed større end i Europa og kan gå op til 17 m. Ved middelstore feltlængder anvendes for det meste det enkle system Pratt; ved store feltlængder bruges Baltimore- systemet. Len kontinuerlige bærer anvendes i Amerika kun i sådanne tilfælde, hvor den er nødvendig, f. ex. ved svingbroer. Men selv ved sådanne konstruktioner har man i den nyeste tid undgået den kontinuerlige bærer. Fig. 33- viser et exempel på en sådan anordning. I de med små cirkler markerede knudepunkter er der charnierer (bolte). Over svingpillaren er i overgurten anbragt et af strækstænger dannet parallelogram. Er broen lukket, er stængerne i parallelogrammet uden spænding, og broen består da af to enkle fakværksbjælker, understøttede i punkterne A, B og C, D. Skal broen åbnes, så bringes de midterste hjørner af parallelogram- met til at fjærne sig fra hinanden ved hjælp af en liden hydraulisk presse P, enderne A og D løfter sig fra oplagerne, og broen kan svinges. I punkterne E og F er boltehullerne aflange, så at den ringe forskyvning, der må til, kan finde sted. I andre tilfælde, hvor den kontinuerlige bærer kunde være beret- tiget — f. ex. hvor monteringen er vanskelig — anvendes cantileverbæ- reren (charnier-bæreren).