ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
44 Jernbroer. Møtriker og skiver gjøres af aduceret støbejern. Boltene anvendes med en diameter fra 37 til 355 mm. omtrent, ofte med variationer fra 3 Fig.36 knudepunkter er diameteren i regelen den til 3 mm. (1/g"). For vanlige spændvidder holder diame- teren sig mellem 100 og 150 mm. I en bro får boltene så meget som muligt ens diameter. De i enderne af gurterne er vanligen størst, og i de mellemliggende samme. Jo mindre boltdia- meteren er, desto fordelagtigere er anordningen. En hensigtsmæssig gruppe- ring af de på en bolt angribende stænger spiller derfor en stor rolle. b. Strækstænger. Til hoveddiagonaler, undergurtsstænger og lign., i hvilke strækkraf- ten er stor, anvendes næsten altid s. k. „oiestænger" (eye bars) af den i fig. 37 viste form. Der har været experimenteret meget for at finde den 9 IILTTILLR •TI OLr+immi bedste form for hovedet. Dette må nemlig være mindst lige så stærkt som stangen selv, men bør for materialbesparelsens skyld heller ikke være over- drevent stærkt. Videre bør fabrikationen ikke være forbunden med van- skeligheder. Før, da materialet var sveisjern, var hovedets form i regelen langagtig, idet der bagenfor bolten var mere material end på siderne. Nu, da stål næsten udelukkende anvendes, gjøres hovedet cirkelformig, som fig. viser. Tværsover øiet er tværsnittet 30—50 °/0 større end selve stangens tværsnit. Forøgelsen er afhængig af den mere eller mindre fuld- komne måde, hvorpå hovedet dannes. Tykkelsen af hovedet er vanligen den samme som stangens, sjelden lidt større. Nogen bestemt fabrikationsmethode for øiestængerne foreskrives ikke. Man forlanger blot, at stangen over øiet skal være mindst lige så stærir som i den øvrige del. Hvad arbeidets nøiagtighed angår, så bestemmer