Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jernbroer.
45
nogle specifikationer, at feilen i afstanden fra centrum til centrum af
øiehullerne ikke må overskride 0,79 mm. (sy"). Andre forlanger en nøi-
agtighed af 20000 af længden, hvilket modsvarer en spændingsforskjel af
100 kg. pr. cm.2. Videre skal spillerummet mellem bolten og øiehullet
ikke være større end 0,5 mm. (s"). En del ingeniører tillader dog dette
spillerum at gå op til 0,79 mm. (32 "), når boltdiameteren er over 90—115 mm.
Til stænger, såsom moddiagonaler, vinddiagonaler og lign., der har
at optage forholdsvis små strækkræfter, anvendes i regelen rund- eller
firkantjern. Er stængerne af sveis-
jern, befæstes de til bolten ved
hjælp af en sløife og får vanligen den
form, fig. 38 viser. Disse sløifer
] dannes af kortere stænger, der bøies
om en dor og sveises sammen.
Sløife-enden sveises da siden til den
egentlige stang. Det indre af sløifen udbores, så det passer til bolten.
Undertiden — dog sjeldnere — erstattes sløifen med en påsveiset plade,
se fig. 60 og 61, side 55.
Skal to sådanne stænger centreres, — som f. ex. når to moddiagonaler
befæstes til samme bolt — så smedes den
ene stangs ende gaffelformig og forsees
raed øie, som fig. 39 viser.
Da det altid er vanskeligt at gjøre
sådanne stænger af exakt længde, forsees de
med en indretning for at regulere længden,
så de passer ind i den øvrige konstruktion
og kan strammes. Reguleringsretningerne
udgjøres vanligen af en høire- og venstre-
gjænget dobbeltmøtrik, der forener de to sammenhørende stangender. Disse
dobbeltmøtriker er af forskjellig konstruktion. Fig. 40 viser en åben sådan
(turnbuckle), fig. 41 en lukket (sleeve nut). De sidste har den ulempe,
Fig. 40
at man ikke kan se, hvormeget skruen griber ind i møtriken, så kon-
trollen er vanskelig.
Den usikkerhed, der altid klæber ved de påsveisede sløifer, har ført
til anvendelsen af korte, gaffelformige øiestykker, for at befæste stangen
til bolten. Er stangen af stål (smeltemetal), så må man gribe til sådanne
anordninger, da dette material ikke godt kan sveises. De gaffelformige