Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

46 Jernbroer. øiestykker (clevises) liar lidt forskjelligt udseende. Fig. 42 og 43 viser et par sorter. Afstanden a mellem sidestykkerne forandres efter behov. Fremstillingen af disse smaastykker sker i specialfabriker. Arbeidet udføres i for øiemedet konstruerede maskiner — hydrauliske presser — og går meget raskt. Fabrikerne liar på lager et tilstrækkeligt antal numre for alle i praktiken forekommende tilfælde. Ved alle stænger, der forbindes med møtriker, stukes stangenden, så at skruens indre kjærne får et større tværsnitsareal end stangen selv. Forøgelsen er fra 17 til 35 % — i middeltal 22 %. c. Trykstænger. 1. Trykgurter. Ved små spændvidder og naglede knudepunkter an- vendes det også lios os vanlige af plader og vinkeljern sammensatte T-tværsnit. Ved store spændvidder, når bolteforbindelser anvendes, bruges det s. k. kassetværsnit for trykgurter. Fig. 44 viser den vanlige form. De Giller vertikale vægge gjøres også af L-jern, istedetfor som i fig. 44 at være sammensatte af plader og vinkeljern. Der anbringes selv ved store spænd blot én horisontal- plade. Denne går fra yderkant til yderkant af flænserne og må være så bred, at der mellem de vertikale vægge blir plads til vertikaler og diagonaler. Du Bois be- stemmer horisontalpladens mindste bredde af formelen: b = 8 li + 25 mm. Efter en anden praktisk regel bestemmes den største frie bredde b, af sådanne trykkede gurtplader af b1 = 40 à hvor 8 er pladens tykkelse, der varierer fra 6 til 15 mm. Omhyggelige konstruktører søger at afbalancere horisontalpladen ved fladjern, der er fastnaglede til den nedre flæns, som fig. 44 viser, for at tyngdepunktsaxen ikke skal komme saa langt fra midtlinien. Thi skal kraften fordeles jævnt over tværsnittet, så må bolten angribe i tyngde- punktsaxen. Er denne nær overkanten, kan det blive vanskeligt at få plads for vertikaler og diagonaler.