Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jernbroer.
63
IV. Enkle Fakværksbroer.
På bl. X er vist en ny bro fra Northern Pacificbanen. Som af det
schematiske oprids fremgår hører fakværket til det enkle system Pratt.
Fakværkshøiden er - 8,5 af længden. I de to midterste felter, hvor skjær-
kraften kan være såvel opad som nedad rettet, er ikke som vanligt mod-
diagonaler anvendte, men istedet derfor hoveddiagonalerne konstruerede
så, at de kan modstå bade stræk og tryk. Derved er den statiske nbe-
stemthed bragt væk, der har sin grund i den vilkårlige anspændelse af
moddiagonalerne fra arbeiderens side. Den forste stræver ABC er i midten
fastholdt af en hjælpestræver BD, der går ned til det andet knudepunkt
i undergurten. Dette er skeet dels for at formindske stræverens knæk-
ningslængde, dels for at forøge dens modstandsevne mod de slag og stød,
den kan blive udsat for ved en udsporing.
Overgurten og endestræverne har det vanlige kassetværsnit og består
af 2 vertikalplader, 4 vinkeljern og én dækplade med forgitring på den
undre side. De for tryk udsatte vertikaler og diagonaler består af 2 for-
gitrede L-jern. Kun i de to midterste felter er undergurten sammensat
af øiestænger, medens den i de to yderste felter består af 2 vertikal plader
og 4 vinkeljern, der er sammensatte til -form og forgitrede på over-
og undersiden. Arsagen hertil er, at dette parti af undergurten kan blive
udsat for tryk fra de horisontale kræfter (vindtryk og slag fra vognene).
I hvert knudepunkt af overgurten er som afstivning anbragt en liden
fakværksbærer af den i tværsnittet viste form. Den er ved en vertikal
knudeplade befæstet til vertikalen og ved en horisontal sådan til over-
gurten. Til den horisontale knudeplade er også vinddiagonalerne, der
består af et vinkeljern, fastnaglede.
Nedentil danner tværbærerne forbindelsen mellem hovedbærerne.
Underkanten af tværbæreren er fort frem til gurten og ved hjælp af et
par vinkeljern befæstet til en horisontal knudeplade, der formedelst en i
I -form bøiet plade er fast også til den nedre ende af vertikalen. (Se
tværsnittet og knudepunktet D). Til den horisontale knudeplade er vind-
diagonalerne af vinkeljern fastnaglede. Af tværbærerens ståplade er der
taget væk så meget material, at undergurten kan passere forbi.
I knudepunktet A er liver af endestræverens vertikalplader forstær-
ket med tre påforingsplader — en på den indre side og to på ydersiden
— for at forøge den flade, der hviler på bolten. Den yderste påforings-
plade griber om bolten. Oplagerskoen er på en modsvarende måde dannet
af vinkeljern og plader, og på liver side griber en af disse sidste om bol-
ten nedenfra. (Se snit a —b). Den med påforingsplader forstærkede under-
gurt griber om bolten udenfor stræveren og skoen. Alle dele kan altså
dreie sig frit om, men ikke løftes fra bolten.
For at fordele oplagerreaktionen på murværket anvendes som under-
lag for rullerne jernbaneskinlier. Skinnefoden høvles af pa skrå på den
måde, fig. 00 viser, så at den ene skinne holder den anden nede, når skin-
-.--: