Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

68 Jernbroer. For de anførte værdier er altså modstanden mod bevægelse ved begge an- ordninger den samme. Vælges en større radius for rullerne, hvilket en europæisk ingeniør vilde gjøre, så blir modstanden ved rullelageret endnu mindre, og dette altså fordelagtigere. En anden omstændighed, der taler til ugunst for den beskrevne anordning, er den følgende. Hængejernene er kun ved en vis bestemt temperatur nøiagtig verti- kale. Ved andre temperaturer indtager de en skrå stilling, og heraf resulterer en tillægskraft i undergurten. Er I = broens længde. +t = temperaturforandringen, € = jernets udvidelseskoefficient (= 0,000012) så forandres broens længde med ± 1 7 = + s t. 7, og den fremkaldte tillægskraft blir ZP = +€-t. 7. A. a Den kan optræde som tryk eller stræk, eftersom temperaturen stiger eller falder. Sætter vi f. ex. t === + 30° C, så er ved den foreliggende bro (1 = 40,233 in.) 4 P = + 0.000012.30. 40,233 A = 0,022 A. 0,66 Tillægskraften udgjør altså i dette tilfælde lidt over 2 % af oplagerreaktionen. V. Cantilever-broer. Som før nævnt anvender amerikanerne den almindelige kontinuer- lige bærer i regelen kun for svingbroer. I andre tilfælde, livor den kon- tinuerlige bærer kunde være berettiget, anvendes cantilever-bæreren (den kontinuerlige charnier-bærer), der frembyder omtrent samme fordele som den førstnævnte og er statisk bestemt, så at beregningen ikke behøver baseres på elasticitetsteorien. Heraf følger også, at en liden forandring i understøttelsespunkternes høide er uden indflydelse på kræfterne i bære- ren. Den amerikanske knudepunktsforbindelse med bolte gjør, at char- niererne kan anordnes på lignende måde som de øvrige knudepunkter. Fig. 72 viser schematisk den første i Amerika udførte cantilever-bro. Den fører Cincinnati-Southern jernbanen over Kentucky floden og byg- gedes 1877 af Shaler Smith. Broen har 3 åbninger å 114,3 m., og bro- banens høide over lavvandsspeilet er ca. 84 m. Bæreren over midtåb- ningen går i ét til punkterne A, der er symmetrisk anordnede med hen- syn til midten, og rager 22,86 m. ind i sideåbningerne. I A er bærerne over disse sidste åbninger ophængte. Overgurterne er nemlig anordnede så, at de griber ind i hinanden, og gjennem begge er stukket en bolt, der også optager de andre stænger, som træffer sammen i dette knude- punkt. I feltet B er undergurterne stukne ind i hinanden, men uden videre forbindelse, så at nogen kraftoverføring her ikke kan finde sted. Denne undergurtstang er jo også uden spænding. Reaktionerne fra side- bærerne overføres således til midtbæreren blot i punkterne A. Pillarerne har en ikke vanlig anordning. Nedentil er de nemlig faste i to punkter D, et på hver side, medens hver søilefod hviler på to