Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Jernbroer. 67 E er den bevægelige bro-ende, der er ophængt så, at den kan svinge frem og tilbage i hovedbærerens plan. Endestræveren og undergurten for- ener sig på bolten l. Denne er ved to kraftige hængejern m ophængt i bolten n, fra hvilken oplagertrykket går over til oplagerstolen. Denne sidste er sammensat af plader og vinkeljern og befæstet til murværket med 4 stenbolte. Vinddiagonalerne er befæstede til den frem og tilbage svingende ende af hovedbærerne på følgende måde. Begge halvdele af endestræveren er nedentil forbundne med en plade p. Vinddiagonalen qs ende er udsmedet gaffelformig, griber om pladen P og er befæstet til samme ved en bolt r. Den i broens længderetning virkende komponent af kraften i vinddiagonalen går altså gjennem pladen p, den nederste del af endestræveren og bolten l over til oplagerstolen og murværket. For at den i tværretningen virkende komponent skal kunne overføres, er der truffet følgende anordning. Gjennem pladen p går en bolt s. i livis øvre ende der er udsmedet et øie, der griber om bolten l. I den nedre ende af s griber fat et lidet bøiet fladjern t, der er fast til bundpladen forme- delst en bolt v på den ydre side af hovedbæreren. Når altså vinddiago- nalen er anstrængt, går kraftkomponenten i broens tværretning gjennem pladen p, bolten s, fladjernet t og bolten v over i murværket. Men da fladjernet t kan dreie sig i broens længderetning om boltene s og v, så er hovedbærerens længdeforandring ved temperaturvexlinger ikke hindret. Ligesom ved det faste oplager danner også her ende-tværbæreren en del af den faste oplagerstols bagre væg. De sekundære langbærere er anordnede på samme måde som ved det faste oplager; kun sker be- fæstelsen til tværbæreren ved bolte, der går gjennem aflange huller, så at langbærerne kan forskyve sig rå meget som behøves. Denne anordning af det bevægelige oplager kan ikke siges at være enkel. For- dele fremfor den vanlige konstruktion med ruller byder den ikke, snarere tværtom. Er A — oplagerreaktionen, a = længden af hængejernet fra boltemidte til boltemidte, r — radien af den øvre bolt, f = friktionskoefficienten ved hængejernets glidning på bolten, så er den i den nedre bolt angribende horisontale kraft, der formår at dreie hængejernet: Anvendes ruller, og er ri = radien af rullen, fi = = koefficienten for den rullende friktion, så er i dette tilfælde friktionsmodstanden F =4 A. Følgelig blir forholdet 71 F f. r. ri Fi - /i- « Ved den beskrevne bro er: r = 6,35 cm., a == 66 cm. Indsætter man videre følgende værdier: f = 0,14, A — 0,05 (enhed cm.) ri = 3,75 cm., så blir F _ 0,14.6,35.3,75 _1 Ft = 0,05.66