ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
66 Jernbroer. af de bøiede plader a og 01 er befæstet til hovedbærerens overgurt. Den nedre gurt er ved hjælp af vinkeljernet 6 fast til endestræveren. Vind- diagonalerne er af rundjern og befæstede blot til den ene gurtvæg, som snittet l —m viser. Der er nemlig i L 1-jernets vertikale væg og i påforings- pladerne udpresset aflange huller, så vinddiagonalerne kan passere igjen- nem. I den inderste påforingsplade er udpresset en rektangulær åbning (vist i opridset med prikkede linier), i hvilken en støbejernsklods c, der dan- ner underlaget for møtriken, passer ind. Denne stobejernsklods er nærmere vist i textfig. 71. De øvrige knudepunkter af over- gurten er alle konstruerede på samme måde som det i detalj viste punkt B. Vertikalerne er naglede til de til over- gurten befæstede plader d. Forbindel- sen er altså fast, og bolten tjener kun til at befæste diagonalerne. Vinddiago- nalerne er befæstede på lignende måde som i knudepunktet A. Tværforbin- delserne i mellempunkterne udgjøres af 4 vinkeljern, så som tværsnittet og detaljpunktet B nærmere viser. C er et knudepunkt af undergurten. Her er befæstelsen af vind- diagonalerne eiendommelig. Begge LJ-jernene af vertikalerne er nemlig nedentil ved hjælp af vinkeljern forbundne med to plader e og e1 af en uregelmæssig sexkantet form. (Se snit r —s). Mellem disse plader ligger støbejernsklodsene f (også viste i detalj), der danner underlag for møtri- kerne. Klodsene griber med det ene hjørne ind mellem pladerne e og ei så de ikke falder ned. Forøvrigt ligger de an imod pladerne og flæn- serne af IJ-jernene, så den skråt rettede kraft i vinddiagonalerne kan overføres. Klodsene er alle lige og hullerne så meget excentriske, at vinddiagonalerne kan passere hinanden, når klodsen lægges om fra den ene side til den anden. D er det faste oplager. Endestræveren og undergurten forener sig på en bolt, formedelst hvilken oplagertrykket overføres på den af plader og vinkeljern sammensatte oplagerstol. Denne sidste er befæstet til mur- værket med 4 stenbolte. Vinddiagonalerne er befæstede til oplagerstolen på lignende måde som til overgurten ved hjælp af en støbejernsklods g, der griber ind i rektangulære huller, udpressede i fodvinkeljernet og en af vertikalpladerne. Bagsiden af oplagerstolen dannes af ende-tværbæ- reren. Denne har en helt anden stilling end de øvrige tværbærere. (Smlgn. tværsnittet.) Af dø sekundære langbærere er derfor af det nederste hjørne af ståpladen udskåret så meget, at langbærerne kommer at livile på ende- tværbæreren, til hvilken de er fastklinkede.