ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
Jernbroer. 73 ningen tilvenstre for Gr altid er større end tilhøire. Følgelig er reaktionen i II altid rettet opad, og dette punkt må derfor forankres. I broens tværretning er afstanden mellem liovedbærerne = 9,144 m. eller omtrent 2af spændvidden CD. Over- og undergurten af midtbæreren CD er udsat både for stræk og tryk. Tværsnittet er derfor sammensat af 8 ver- tikalplader og 8 vinkeljern, ordnede så, at de danner 4 vertikale vægge, der på den øvre og nedre side er afstivede med gitterværk. (Se detalj- punkterne K og N). I konsolarmene BC, DE og FG er undergurten udsat for tryk og har derfor samme tværsnitsform som gurterne i midtspændet, kun består de 4 vertikalvægge af enkelte plader. (Se detaljpunktet D). På samme måde er også undergurten i forankringsarmen GH konstrueret. I de 3 felter nærmest II, hvor kraften er mindre, er dog de midterste vertikalvægge fjernede. (Smlgn. detaljpunktet II). Denne anordning af tværsnittet med flere vertikalvægge har den fordel, at metaltykkelsen ikke blir så stor og naglerne følgelig ikke så lange. En videre væsentlig fordel er, at kraftoverforingen i knudepunk- terne blir meget heldig. Alle strævere griber om boltene i de ydre mel- lemrum mellem vertikalvæggene; boltene er understøttede i 4 punkter, og bøiningsspændingerne i samme således reducerede så meget som muligt. Som følge heraf bøier bolten sig mindre under belastningen, og kraften fordeles derfor jævnere på de enkelte, på bolten sammentræffende stænger. Overgurten af konsolarmene BC, DE, FG og af forankringsarmen GH har at udholde blot strækkræfter. De er derfor gjorte af øiestænger, livis antal varierer fra 4 til 13. I de ophængte bærere AB og EF har både over- og undergurten den af vertikalplader, vinkeljern og dækplader sammensatte kasseform med den åbne side forgitret. I undergurten er dog i endefelterne, hvor kraften er forholdsvis liden, dækpladen erstattet med et gitterværk. År- sagen til, at undergurten, der blot er udsat for stræk, fik et sådant tværsnit, var den, at bæreren EF blev monteret fritsvævende fra konsolbærerne af. Under monteringen blev derfor undergurten udsat for tryk, og tvær- snittet måtte afpasses derefter. Den øvrige del af broen monteredes ved hjælp af faste stilladser. De for stræk udsatte strævere og vertikaler er overalt gjorte af øiestænger. De for tryk udsatte strævere har kasseform og er sammen- satte af plader og vinkeljern med de åbne sider forgitrede. Eftersom det passer i konstruktionen er vinkeljernene anbragte på den ydre eller indre side af pladerne. (Smlgn. knudepunkterne K og M). De vertikaler, der går fra strævernes krydsningspunkter op til over- gurten for at afstive denne, bestaar alle af 4 forgitrede vinkeljern. (Se knudepunktet L.) Ilovedbærerne er afstivede i tværretningen formedelst stive, af pla- der og vinkeljern sammensatte rammer, der er forte saa langt ned, som lysprofilet tillader. Disse tværafstivninger ligger i trykstrævernes skrå- planer og har for mellempunkterne den i den høire del af tværsnittet Gunstensen: Om brobygningen i Nordamerikas forenede stater. 10