Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
' 74
Jernbroer.
viste form. Tværafstivningerne mellem endestræverne af de ophængte
bærere og af konsolbærerne samt mellem de over oplagerne C, D og G
sammentræffende strævere er desuden forstærkede mod plader, der går
langs stræverne lielt ned til undergurten. I hovedvertikalerne over de
nævnte oplagere er endvidere pladerne nedentil fast sammennaglede med
tværbærerne, så at på disse steder danner afstivningen en lukket ramme
af den form, den venstre del af tværsnittet viser. (Smlgn. detaljpunktet D.)
Endestræverne ved H er udsat for stræk alene og er derfor dannet
af øiestænger. Men for lier at kunne befæste tværafstivningerne or der
mellom øiestængerne indskudt en af plader og vinkeljern sammensat stiv
konstruktionsdel, til hvilken tværafstivningen er fastnaglet. (Smlgn. de-
taljpunktet H.)
I hver af gurterne er anbragt et vindfakværk, hvis knudepunkter
falder sammen med det vertikale fakværks knudepunkter. Horisontal-
diagonalerne er øiestænger af flad- eller rundjern, som ved hjælp af bolte
er befæstede til knudeplader. Disse sidste er fastnaglede til gurterne, de
i den nedre gurt på dennes underside, de i den øvre gurt på dennes over-
side. Hvor overgurten bestaar af øiestænger, er trykstræverne forlængede,
så de rage lidt op over øiestængerne, og knudepladerne er da befæstede
til enderne af dem ved hjælp af vinkeljern. Horisontaldiagonalerne er
de eneste justerbare dele i hele broen. Vindfakværket i overgurten af
de ophængte bærere ophører ved disses skrå endestrævere, og de i fak-
værket virkende horisontale kræfter overføres til det nedre horisontalfor-
band liovedsagelig gjennem de mellem endestræverne anbragte stærke
tværafstivninger. Det nedre horisontalforband går kontinuerligt over
hele broen.
Afstanden mellem de sekundære langbærere er 2,438 m. De er an-
bragte mellem tværbærerne og befæstede til disse ved hjælp af vinkeljern.
K er et af undergurtens hovedknudepunkter. I disse er tværbærerne
befæstede til en i n-form bøiet plade k, der hviler direkte på bolten og
således overfører belastningen på hovedfakværket. Pladen er i midten
afstivet med en væg I, af hvilken der på siderne nedentil er fjernet så
meget material, at stræverne kan gå forbi. Langbærerne holder tvær-
bærerne i opret stilling.
N er et af undergurtens sekundære knudepunkter. Her er tværbæ-
reren ved hjælp af plade og bolt ophængt i de vertikale øiestænger.
Alle stivt konstruerede gurter er i værkstedet naglede sammen i
længder — den dobbelte feltlængde (17,208 m.) og skjødte i de sekundære
knudepunkter. Skjødanordningen er som vist i knudepunktet N.
M er et krydsningspunkt af stræverne. De samme konstruktionsdele
er i begge projektioner betegnede med samme bogstaver.
Knudepunktet L viser befæstelsen af de vertikale afstivninger til
overgurten og tillige den bevægelige skjød ved overgangen fra don op-
liængte bærer til konsolarmen. I skjøden er gurterne stukne ind i hin-
anden, og forbindelsen tilveiebringes ved bolte i aflange huller.