Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

' 74 Jernbroer. viste form. Tværafstivningerne mellem endestræverne af de ophængte bærere og af konsolbærerne samt mellem de over oplagerne C, D og G sammentræffende strævere er desuden forstærkede mod plader, der går langs stræverne lielt ned til undergurten. I hovedvertikalerne over de nævnte oplagere er endvidere pladerne nedentil fast sammennaglede med tværbærerne, så at på disse steder danner afstivningen en lukket ramme af den form, den venstre del af tværsnittet viser. (Smlgn. detaljpunktet D.) Endestræverne ved H er udsat for stræk alene og er derfor dannet af øiestænger. Men for lier at kunne befæste tværafstivningerne or der mellom øiestængerne indskudt en af plader og vinkeljern sammensat stiv konstruktionsdel, til hvilken tværafstivningen er fastnaglet. (Smlgn. de- taljpunktet H.) I hver af gurterne er anbragt et vindfakværk, hvis knudepunkter falder sammen med det vertikale fakværks knudepunkter. Horisontal- diagonalerne er øiestænger af flad- eller rundjern, som ved hjælp af bolte er befæstede til knudeplader. Disse sidste er fastnaglede til gurterne, de i den nedre gurt på dennes underside, de i den øvre gurt på dennes over- side. Hvor overgurten bestaar af øiestænger, er trykstræverne forlængede, så de rage lidt op over øiestængerne, og knudepladerne er da befæstede til enderne af dem ved hjælp af vinkeljern. Horisontaldiagonalerne er de eneste justerbare dele i hele broen. Vindfakværket i overgurten af de ophængte bærere ophører ved disses skrå endestrævere, og de i fak- værket virkende horisontale kræfter overføres til det nedre horisontalfor- band liovedsagelig gjennem de mellem endestræverne anbragte stærke tværafstivninger. Det nedre horisontalforband går kontinuerligt over hele broen. Afstanden mellem de sekundære langbærere er 2,438 m. De er an- bragte mellem tværbærerne og befæstede til disse ved hjælp af vinkeljern. K er et af undergurtens hovedknudepunkter. I disse er tværbærerne befæstede til en i n-form bøiet plade k, der hviler direkte på bolten og således overfører belastningen på hovedfakværket. Pladen er i midten afstivet med en væg I, af hvilken der på siderne nedentil er fjernet så meget material, at stræverne kan gå forbi. Langbærerne holder tvær- bærerne i opret stilling. N er et af undergurtens sekundære knudepunkter. Her er tværbæ- reren ved hjælp af plade og bolt ophængt i de vertikale øiestænger. Alle stivt konstruerede gurter er i værkstedet naglede sammen i længder — den dobbelte feltlængde (17,208 m.) og skjødte i de sekundære knudepunkter. Skjødanordningen er som vist i knudepunktet N. M er et krydsningspunkt af stræverne. De samme konstruktionsdele er i begge projektioner betegnede med samme bogstaver. Knudepunktet L viser befæstelsen af de vertikale afstivninger til overgurten og tillige den bevægelige skjød ved overgangen fra don op- liængte bærer til konsolarmen. I skjøden er gurterne stukne ind i hin- anden, og forbindelsen tilveiebringes ved bolte i aflange huller.