Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Jernbroer. 75 Textfig. 76 viser den bevægelige skjød i undergurten (knudepunktet O.) Den er anordnet efter samme princip som skjøden i overgurten. Som 79289889 99000000999 299 0000 00000000 0000860066688836046138 33322332238803 X€ 6800060006606606660600066600 Fig. 76. 4032 før nævnt overføres kraften fra det i overgurten af den ophængte bærer anbragte vindfakværk gjennem tværafstivningerne til vindfakværket i den nedre gurt. Fra dette må altså hele vindreaktionen gjennem den bevæ- gelige skjød føres over til cantileverarmen. Skjøden er derfor lagt så nær enden af denne sidste som muligt, m er den yderste vinddiagonal og n den yderste tværbærer i cantileverarmen. I den ophængte bærer er o den første vinddiagonal og p den første tværforbindelse. Denne sidste må være for at holde begge gurter i den rigtige indbyrdes afstand. Den blev nøie indpasset, efterat broen var monteret. Fladerne af de i hinanden indgribende gurtdele af cantileverarmen og den ophængte bærer er bearbeidede nøiagtigt, så spillerummet er ubetydeligt. Vindreaktionen går nu fra den ene del over til den anden, idet den anstrænger den yderste del af cantilevergurten på bøining. D er det bevægelige oplager af midtbæreren. Længdeforandringen kan udgjøre henimod 25 cm. Da oplagertrykket er stort og pillarerne forholdsvis slanke, så måtte der sørges for, at forskyvningen kunde gå for sig med mindst mulig modstand. Undergurten går kontinuerligt over oplageret. Trykket optages først af bolten, på hvilken stræverne og ver- tikalen hviler med sin halve omkreds. Plader, der griber om bolten — som ved de foregående broer — findes ikke. De er heller ikke nødven- dige her, da kræfterne er så store, at liverken stræverne eller bolten kan løftes af fra underlaget. Som før nævnt, er stræverne ordnede så, at de hviler på bolten i de ydre mellemrum mellem gurtens vertikalplader. De to yderste vægge af vertikalen hviler på bolten udenfor undergurten, de to mellemvægge er anbragte i det midterste mellemrum af undergurtens