Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jernbroer.
79
af valsede T-bjælker, ligger på tværbærerne og liar under kjørebanen en
høide af 381 mm., under trottoirerne en høide af 267 mm. Brobanens
konstruktion er før omtalt. (Se fig. 1, side 9).
De vertikale stændere består af to forgitrede, 267 mm. høie L Hjern.
De er i broens længderetning forbundne med små gitterbjælker i den
øvre ende. De høie stændere er desuden — som antydet i opridset —
i et eller to mellempunkter afstivede på lignende’ måde for at reducere
knækningslængden.
I hver åbning er der 6 parallele buer. Fig. 2 a—c viser anordnin-
gen af tværafstivningen. De horisontale forbindelsesdele består af 4 vin-
keljern, hvoraf de, der er anbragte i buegurterne, er anordnede som
gitterbjælker. De diagonale forbindelser udgjøres af justerbare oiestænger
af rundjern.
Fig. 3 viser horisontalafstivningen af buerne. Der er et horisontal-
forband for hver af buegurterne. Det øvre forband er i fig. 3 betegnet
med fuldt udtrukne linier, det nedre med punkterede linier. Som fig.
angiver, føres for hvert buepar kræfterne i vinddiagonalerne lien til et
punkt midt imellem buerne. Herfra overføres reaktionen til bue-oplager-
stolene gjennem til disse befæstede horisontale vinkeljern. Befæstelsen
sker med bolte i aflange huller, så at en forskyvning i tværretningen er
forhindret, medens en liden bevægelse i broens længderetning kan finde
sted, når buen dreier sig om charnieret.
Vinddiagonalerne består af vinkeljern, der er befæstede til knude-
plader i buegurterne. (Se fig. 4 c). I brobanens plan findes intet hori-
sontalforband, da brobanekonstruktionen selv er stiv nok.
Fig. 4 a — d viser detalj af buen. Ståpladen har en høide af 3,378 m.
og en tykkelse af 9,5 mm. Kun i det første felt nærmest oplagerne er
ståpladens tykkelse = 19 mm. Flænserne er dobbelte, og fig. 4 d
viser i detalj deres konstruktion. Variation i tværsnitsarealet frembringes
ved at forandre horisontalpladerne i de ydre flænser. Antallet af plader
er 3 og 4, deres tykkelse er fra 12,7 til 22 mm., medens bredden er kon-
stant og = 508 mm. Fig. 4 a—c viser også befæstelsen af de i et knu-
depunkt af buen sammentræffende stænger samt skjøden af de enkelte
buesegmenter. Disse sidste gjordes i værkstedet færdige i længder mod-
svarende afstanden mellem de vertikale stændere. De mod hinanden
stødende flader bearbeidedes muligst exakt. For ståpladens vedkommende
sker forbindelsen mellem de enkelte buesegmenter formedelst vinkeljern
på begge sider af skjødfugen. Skjøden af vinkeljernene og horisontal-
pladerne i flænserne er dækket med lasker på almindelig måde.
Fig. 5 a — c viser oplagerets konstruktion. Flænserne er lær bøiede,
så de lidt efter lidt nærmer sig til hinanden, og resultanten af anstræn-
gelsen i buen overføres formedelst et mellemstykke af stål på en charnier-
bolt af 457 mm. diameter. Denne sidste hviler i en oplagerstol, der består
af 5 med kraftige vinkeljern afstivede pladevægge. Oplagerstolens basis
dannes af 2 plader af 3,962 m. længde, 1,320 m. bredde og 19 mm. tyk-