Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Jernbroer.
kelse. For at udfylde de små ujævnheder i underlaget er der mellem
stenen og pladerne lagt asfaltfilt.
Oplagerstolen er befæstet til muren ved hjælp af 4 stenbolte af den
form, fig. 6 viser. Bolten er gjænget i sin nedre ende, hvor der er an-
bragt en kileformig — også gjænget — hylse m. Når møtriken trækkes
til. sprænges den efter længden opskårne hylse n ud og presses fast mod
væggene af borehullet. Dette sidste er ikke større, end at bolten bekvemt
kan føres ind.
Som fig. 5 a viser, har buen tilsyneladende samme høide helt hen
til pillarerne, og charnieret er ikke fremhævet specielt. Forbindelsen
mellem buesegmentet og oplagerstolen sker ved .hjælp af vinkeljernene o,
der er faste til segmentet og griber på begge sider om pladen i oplager-
stolen. For at en dreining af buen om charnieret ikke skal hindres, sker
forbindelsen med oplagerstolen formedelst bolte i aflange huller, som an-
tydet i fig.
Fig. 7 a—f viser, hvorledes brobanen er oplagret på pillarerne.
Brobanekonstruktionen er i buens midte fast til denne, og derfor må de
forskyvninger, der opstår på grund af temperaturvexlinger, kunne finde
sted over pillarerne. Videre må vindtrykket på brobanen overføres til
pillarmurværket.
Til dette øiemed er endelangbærerne og kuppelpladerne befæstede
til en tværbærer p, der er lagt på pillaren så, at den kan forskyve sig i
broens længderetning, men ikke i tværretningen. I en afstand af 20 cm.
fra p er en anden tværbærer q (se fig. 7 a), der er befæstet til muren
og desuden forankret, så den ligger fast. Mellem disse to tværbærere
er et trang af en bøiet jernplade. Forskyves tværbæreren p i den ene
eller anden retning, så giver trauget efter.
For at de horisontale kræfter skal kunne optages, er tværbæreren
p lagt på en ramme, der er indmuret i den øverste del af pillaren. Kam-
mens konstruktion er nærmere vist i fig. 7 b—e. Hver ramme består
af de tværsover pillaren liggende T-bjælker r, der ved enderne er for-
bundne med LI-jernene s. Rammen er endvidere- formedelst boltene t
forankret til et længere nede i pillarën indmuret system af T-bjælker,
som fig. 7 a & f viser. På hver pillar ligger symmetrisk med liensyn
til midten to sådanne rammer i en afstand af omtrent 3,8 m. og indbyrdes
forbundne med boltene u. Ovenpå L-jernene s er fastnaglet et sæt
plader v, og på undersiden af tværbæreren p er befæstet et tilsvarende
sæt plader x. De mod hinanden stødende flader af disse plader er høv-
lede, så spillerummet y ikke er større end praktisk nødvendigt.
Den beskrevne oplagring af tværbæreren p tillader altså en forskyv-
ning i broens længderetning, medens de horisontale sidekræfter gjennem
rammen overføres til pillarmurværket.
Som før nævnt har anordningen den ulempe, at asfalten stuer sig
over trauget, og kjørebanen lier er ikke i orden.
Fig. 8 viser overgangen fra bro til pillar for trottoirernes vedkom-