ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
80 Jernbroer. kelse. For at udfylde de små ujævnheder i underlaget er der mellem stenen og pladerne lagt asfaltfilt. Oplagerstolen er befæstet til muren ved hjælp af 4 stenbolte af den form, fig. 6 viser. Bolten er gjænget i sin nedre ende, hvor der er an- bragt en kileformig — også gjænget — hylse m. Når møtriken trækkes til. sprænges den efter længden opskårne hylse n ud og presses fast mod væggene af borehullet. Dette sidste er ikke større, end at bolten bekvemt kan føres ind. Som fig. 5 a viser, har buen tilsyneladende samme høide helt hen til pillarerne, og charnieret er ikke fremhævet specielt. Forbindelsen mellem buesegmentet og oplagerstolen sker ved .hjælp af vinkeljernene o, der er faste til segmentet og griber på begge sider om pladen i oplager- stolen. For at en dreining af buen om charnieret ikke skal hindres, sker forbindelsen med oplagerstolen formedelst bolte i aflange huller, som an- tydet i fig. Fig. 7 a—f viser, hvorledes brobanen er oplagret på pillarerne. Brobanekonstruktionen er i buens midte fast til denne, og derfor må de forskyvninger, der opstår på grund af temperaturvexlinger, kunne finde sted over pillarerne. Videre må vindtrykket på brobanen overføres til pillarmurværket. Til dette øiemed er endelangbærerne og kuppelpladerne befæstede til en tværbærer p, der er lagt på pillaren så, at den kan forskyve sig i broens længderetning, men ikke i tværretningen. I en afstand af 20 cm. fra p er en anden tværbærer q (se fig. 7 a), der er befæstet til muren og desuden forankret, så den ligger fast. Mellem disse to tværbærere er et trang af en bøiet jernplade. Forskyves tværbæreren p i den ene eller anden retning, så giver trauget efter. For at de horisontale kræfter skal kunne optages, er tværbæreren p lagt på en ramme, der er indmuret i den øverste del af pillaren. Kam- mens konstruktion er nærmere vist i fig. 7 b—e. Hver ramme består af de tværsover pillaren liggende T-bjælker r, der ved enderne er for- bundne med LI-jernene s. Rammen er endvidere- formedelst boltene t forankret til et længere nede i pillarën indmuret system af T-bjælker, som fig. 7 a & f viser. På hver pillar ligger symmetrisk med liensyn til midten to sådanne rammer i en afstand af omtrent 3,8 m. og indbyrdes forbundne med boltene u. Ovenpå L-jernene s er fastnaglet et sæt plader v, og på undersiden af tværbæreren p er befæstet et tilsvarende sæt plader x. De mod hinanden stødende flader af disse plader er høv- lede, så spillerummet y ikke er større end praktisk nødvendigt. Den beskrevne oplagring af tværbæreren p tillader altså en forskyv- ning i broens længderetning, medens de horisontale sidekræfter gjennem rammen overføres til pillarmurværket. Som før nævnt har anordningen den ulempe, at asfalten stuer sig over trauget, og kjørebanen lier er ikke i orden. Fig. 8 viser overgangen fra bro til pillar for trottoirernes vedkom-