Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Jernbroer. 81 mende. Trottoirbanen bostår af stenheller. Åbningen mellem tværbærerne p og q or her overdækket med en til den ene bærer befæstet riflet jernplade. Kontrakten for bygningen af broen lød på en sum af doll. 2 055 000, hvoraf doll. 845 000 for metalkonstruktionen. Færdig koster broen ialt doll. 2 851 684,55, af hvilken sum doll. 2 648 784,55 betaltes til kontrak- tørerne. Resten gik med til ingeniør- og administrationsudgifter. VII. Arbeidets udførelse i værkstedet. Nogle kortfattede notiser angående broarbeidets udførelse i ameri- kanske værksteder turde ikke være uden interesse. Endskjønt den amerikanske konstruktionsmethode fordrer mere og exaktere arbeide end den europæiske, og endskjønt arbeidslønnen der- over er høiere end hos os, så er prisen på det færdige bromaterial dog ikke meget forskjellig fra den, der betales i Europa. Grunden hertil må søges i den udstrakte anvendelse af arbeidsmaskiner, i de fortræffelige arbeidsmethoder og i, at værkstederne er specielt indrettede på masse- produktion. Prisen på det færdige bromaterial er naturligvis afhængig af mange omstændigheder. I 1893 var den gjennemsnitlig 3—4 cts. pr. pound, modsvarende omtrent 250—330 kr. pr. ton. Ved målinger, der skal være meget nøiagtige, anvendes målestokke af jern, og der sørges altid for, at disse liar samme temperatur som ar- beidsstykket. For at overføre tegningen på arbeidsstykket anvendes meget model- ler og chabloner af træ. I disse bores huller, livor naglerne skal være. Chablonerne lægges på arbeidsstykket, og naglehullerne markeres med kjørneren. Øiestængerne, der spiller en så vigtig rolle ved alle større ameri- kanske broer, gjøres på forskjellig måde, eftersom materialet er sveisjern eller stål (smeltjern). Er stangen af sveisjern, så dannes først under damphammeren et uregelmæssigt, tilstrækkelig stort lioved. Dette sker enten ved at stuke stangenden eller ved at fastsveise firkantede jernstykker på den ene eller på begge sider af samme. Undertiden anvendes både stukning og sveisning samtidigt. Efterat stangen er opvarmet pånyt, lægges den i et gesænk og får nu den nøiagtige form ved hjælp af damphammeren. Sjeldnere anvendes hertil en kraftig presse. Det er klart, at fremstillingen af et sådant hoved af et langfibret material som sveisjern er en vanskelig sag. Ved stukningen har fibrerne tendens til at skilles ad, og den bagerste del af øiet blir svag. Dette er grunden til, at liovedot får en aflang form, så der er mere material ba- genom bolten end på siderne. Videre kan dot jo hænde, at sveisningen Gunstensen: Om brobygningen i Nordamerikas forenede stater. 11