ForsideBøgerOm Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Forfatter: J. E. Gunstensen

År: 1896

Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel

Sted: Trondhjem

Sider: 109

UDK: 624.6

Med 14 Plancher og 82 Textfigurer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 128 Forrige Næste
82 Jernbroer. selv ikke er så ganske vellykket. Arbeidet må derfor udføres meget om- hyggeligt og af øvede folk. Er stangen af stål (smeltjern), så kan man ikke sveise fast specielle stykker, men er henvist til stukningen alene for at få material nok til at danne hovedet. Principet for de i dette tilfælde anvendte maskiner er angivet i fig. 79. A er stangen, der Fig. 79 klemmes fast mellem stykkerne B. C er faste sidestykker, og D er et bevægeligt stempel, der drives frem i pilens retning af en kraftig hydraulisk presse. På stangens over- og underside er anbragt slutstykker, så at hove- dets form er begrænset til alle sider. I detalj er anordningen forøvrigt forskjellig. Ved en del maskiner er stemplet D alene bevægeligt. Men da dette i så tilfælde må udføre hele stukningsarbeidet, vil stangen stukes først i den ydre ende. Videre er en stor kraft nødvendig, og klemmerne B må være meget stærke. Ved andre maskiner er foruden stemplet 1) også de over- og underliggende stykker eller blot det overliggende bevægeligt i pilens ret- ning. Derved bringes materialet til at stuke sig også mod sidestykkerne C, og stangen har i halvfærdig tilstand den i fig. antydede form. Afstanden mellem over- og understykket er så stor, at hovedet blir 4—5 mm. tykkere end den oprindelige stang. Denne forøgelse af tyk- kelsen bringes senere væk ved at føre hovedet en gang from og tilbago mellem et par langsomt roterende valser. Den forlængelse af hovedet, som derved forårsages, er der tagot lionsyn til ved tildannelsen af stemplot D og sidestykkerne C, så at hovedet stukes lidt kortere end det tilslut skal være. Eftervalsningen anvendes for at komprimere metallon og frem- bringe en glat og jævn ydre flade. Efter denne methode gjøres hovedet altså færdig med en gang. Arboidet blir godt; men do maskinelle indretninger or temmelig kostbare. Mange fabrikanter anvender derfor følgende methode, dor ikke forlanger så komplicerede og kostbare maskinor. Stangens ende stukes først — omtront som nys anført —, men der lægges ikke nogen synderlig vægt på, at hovedets form blir exakt. Der- efter smedes stangenden — eventuelt efter fornyet opvarmning — under damphammeren i gesænker, så at hodets form blir nøiagtig. Sjeldnere anvendes til denne sidste formgivning hydrauliske presser. Erfaringen har vist, at metallen under stukningen gjerne vil antage bølgeform, især når hovedet or stort og stangen forholdsvis tynd. I så tilfælde gjør man derfor ikke hele stukningen på engang, men lader den fuldføres i et par omgange. Eller man lægger to stænger på hinanden og stuker dem begge på en gang for at få større materialtykkelse at ar-