Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
Jernbroer.
selv ikke er så ganske vellykket. Arbeidet må derfor udføres meget om-
hyggeligt og af øvede folk.
Er stangen af stål (smeltjern), så kan man ikke sveise fast specielle
stykker, men er henvist til stukningen alene for at få material nok til
at danne hovedet. Principet for de i dette tilfælde anvendte maskiner
er angivet i fig. 79. A er stangen, der
Fig. 79
klemmes fast mellem stykkerne
B. C er faste sidestykker, og
D er et bevægeligt stempel, der
drives frem i pilens retning af
en kraftig hydraulisk presse. På
stangens over- og underside er
anbragt slutstykker, så at hove-
dets form er begrænset til alle
sider. I detalj er anordningen
forøvrigt forskjellig. Ved en del
maskiner er stemplet D alene
bevægeligt. Men da dette i så
tilfælde må udføre hele stukningsarbeidet, vil stangen stukes først i den
ydre ende. Videre er en stor kraft nødvendig, og klemmerne B må være
meget stærke. Ved andre maskiner er foruden stemplet 1) også de over- og
underliggende stykker eller blot det overliggende bevægeligt i pilens ret-
ning. Derved bringes materialet til at stuke sig også mod sidestykkerne
C, og stangen har i halvfærdig tilstand den i fig. antydede form.
Afstanden mellem over- og understykket er så stor, at hovedet blir
4—5 mm. tykkere end den oprindelige stang. Denne forøgelse af tyk-
kelsen bringes senere væk ved at føre hovedet en gang from og tilbago
mellem et par langsomt roterende valser. Den forlængelse af hovedet, som
derved forårsages, er der tagot lionsyn til ved tildannelsen af stemplot D og
sidestykkerne C, så at hovedet stukes lidt kortere end det tilslut skal
være. Eftervalsningen anvendes for at komprimere metallon og frem-
bringe en glat og jævn ydre flade.
Efter denne methode gjøres hovedet altså færdig med en gang.
Arboidet blir godt; men do maskinelle indretninger or temmelig kostbare.
Mange fabrikanter anvender derfor følgende methode, dor ikke forlanger
så komplicerede og kostbare maskinor.
Stangens ende stukes først — omtront som nys anført —, men der
lægges ikke nogen synderlig vægt på, at hovedets form blir exakt. Der-
efter smedes stangenden — eventuelt efter fornyet opvarmning — under
damphammeren i gesænker, så at hodets form blir nøiagtig. Sjeldnere
anvendes til denne sidste formgivning hydrauliske presser.
Erfaringen har vist, at metallen under stukningen gjerne vil antage
bølgeform, især når hovedet or stort og stangen forholdsvis tynd. I så
tilfælde gjør man derfor ikke hele stukningen på engang, men lader den
fuldføres i et par omgange. Eller man lægger to stænger på hinanden
og stuker dem begge på en gang for at få større materialtykkelse at ar-