Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater

Jernbroer. 83 beide med. Ved et par værker har af samme grund de over- og under- liggende slutstykker i stukningsmaskinen langsgående, lidt fremspringende kanter i midten. Disse griber fat i og fører stangenden ved stakningen og bevirker, at metallen flyder bedre ud. Ingeniør Kloman i Pittsburg har i flere år fabrikeret øiestænger på følgende af liam patenterede måde. Stangen udvalses i et universalvalse- værk, men så, at den ikke passerer helt igjennem dette, uden valseret- ningen kastes om, medens stangen endnu er imellem valserne. Den mid- terste del af stangen udvalses på denne måde til de forlangte dimensio- ner, medens der ved enderne blir så meget material igjen, som er til- strækkeligt til at danne bovedet i et gesænk under damphammeren eller i en hydraulisk presse. Methoden må betegnes som meget fuldkommen, men er sandsynligvis temmelig vanskelig. Den er heller ikke bleven an- vendt af andre fabrikanter. Er nu hovedet fremstillet på den ene eller anden måde, så pudses det af, og hullerne lokkes med en noget mindre diameter end den, de skal liave i den færdige stang. Når konstruktionsdele af stål må underkastes en partiel opvarmning — - så som tilfældet er med øiestænger — , så har dette en ugunstig ind- flydelse på materialet. Men denne ophæves vod senere at opvarme hele konstruktionsdelen til en muligst jævn rødvarme — 5000—7002 C. — og derefter lade don afsvalne langsomt. Opvarmningen sker i specielle ovne. Er nu dette arbeide for øiestængernes vedkommende udført, så rettes de og derefter finbores hullerne, så de får den foreskrevne diameter. Dotte sidste arbeide skor i specielle boremaskiner, der må kunne indstil- les exakt, da den forlangte nøiagtighed er meget stor. Stænger, der ar- beider sammen — som f. ex. de til et undergurtfelt hørende — lægges på hverandre og bores på en gang og som regel i begge ender samtidig. Ved rundstænger, der forbindes med møtriker, stukes som før nævnt stangenderne der, hvor gjængerne skjæres ind. Denne stukning udføres vanligen ved hjælp af hydrauliske presser. Stangenden opvarmes og læg- ges i et gesænk, der har en form modsvarende den, stangenden skal have. Ovenpå lægges et ligedan gesænk, der presses til, så stangen fastholdes strax udenfor den del, som skal stukos. Forfra prosses en kolbe ind, der stuker metallen og bringer den til at fylde ud formen. Ingeniør Kloman i Pittsburg anvender for kvadrat- og rundjern samme metbode som nys anført for øiestænger. Blot den midterste del af stangen udvalses til de ønskede dimensioner, idet valseretningen kastes om, inden hele stangen har passeret gjennem valserne. Derved blir der mere material igjen ved enderne, som gjænges til en skrue eller smedes ud til et fladt hoved og bores, eftersom stangen skal have den ene eller den anden form. Foruden de allerede nævnte damphammere, gesænker og presser for at tildanne øiestænger og lignende konstruktionsdele er følgende de vig- tigste arbeidsmaskiner.