Om Brobygningen I Nordamerikas Forenede Stater
Forfatter: J. E. Gunstensen
År: 1896
Forlag: Forlagt Af E. Chr. Ellewsen Og A. Bruns Boghandel
Sted: Trondhjem
Sider: 109
UDK: 624.6
Med 14 Plancher og 82 Textfigurer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Jernbroer.
83
beide med. Ved et par værker har af samme grund de over- og under-
liggende slutstykker i stukningsmaskinen langsgående, lidt fremspringende
kanter i midten. Disse griber fat i og fører stangenden ved stakningen
og bevirker, at metallen flyder bedre ud.
Ingeniør Kloman i Pittsburg har i flere år fabrikeret øiestænger på
følgende af liam patenterede måde. Stangen udvalses i et universalvalse-
værk, men så, at den ikke passerer helt igjennem dette, uden valseret-
ningen kastes om, medens stangen endnu er imellem valserne. Den mid-
terste del af stangen udvalses på denne måde til de forlangte dimensio-
ner, medens der ved enderne blir så meget material igjen, som er til-
strækkeligt til at danne bovedet i et gesænk under damphammeren eller
i en hydraulisk presse. Methoden må betegnes som meget fuldkommen,
men er sandsynligvis temmelig vanskelig. Den er heller ikke bleven an-
vendt af andre fabrikanter.
Er nu hovedet fremstillet på den ene eller anden måde, så pudses
det af, og hullerne lokkes med en noget mindre diameter end den, de
skal liave i den færdige stang.
Når konstruktionsdele af stål må underkastes en partiel opvarmning
— - så som tilfældet er med øiestænger — , så har dette en ugunstig ind-
flydelse på materialet. Men denne ophæves vod senere at opvarme hele
konstruktionsdelen til en muligst jævn rødvarme — 5000—7002 C. — og
derefter lade don afsvalne langsomt. Opvarmningen sker i specielle ovne.
Er nu dette arbeide for øiestængernes vedkommende udført, så rettes
de og derefter finbores hullerne, så de får den foreskrevne diameter.
Dotte sidste arbeide skor i specielle boremaskiner, der må kunne indstil-
les exakt, da den forlangte nøiagtighed er meget stor. Stænger, der ar-
beider sammen — som f. ex. de til et undergurtfelt hørende — lægges
på hverandre og bores på en gang og som regel i begge ender samtidig.
Ved rundstænger, der forbindes med møtriker, stukes som før nævnt
stangenderne der, hvor gjængerne skjæres ind. Denne stukning udføres
vanligen ved hjælp af hydrauliske presser. Stangenden opvarmes og læg-
ges i et gesænk, der har en form modsvarende den, stangenden skal have.
Ovenpå lægges et ligedan gesænk, der presses til, så stangen fastholdes
strax udenfor den del, som skal stukos. Forfra prosses en kolbe ind, der
stuker metallen og bringer den til at fylde ud formen.
Ingeniør Kloman i Pittsburg anvender for kvadrat- og rundjern
samme metbode som nys anført for øiestænger. Blot den midterste del
af stangen udvalses til de ønskede dimensioner, idet valseretningen kastes
om, inden hele stangen har passeret gjennem valserne. Derved blir der
mere material igjen ved enderne, som gjænges til en skrue eller smedes
ud til et fladt hoved og bores, eftersom stangen skal have den ene eller
den anden form.
Foruden de allerede nævnte damphammere, gesænker og presser for
at tildanne øiestænger og lignende konstruktionsdele er følgende de vig-
tigste arbeidsmaskiner.