Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Bog- og Kunstforlaget "Norden"
Sted: København
Sider: 71
UDK: 061.5(489) Hel
DOI: 10.48563/dtu-0000007
Emne: P.Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HELSINGØR OG HAVNEN
for at andrage om Havnens Udvidelse. Samtidig overgav en anden Deputation
paa Handelsstandens Vegne Kongen en tilsvarende Ansøgning fra 2,400 Skibs-
førere af forskellige Nationer. Regeringen erkendte da ogsaa, at Helsingørs
Havn burde være »en sikker og god Tilllugtshavn« for Østersøfarere i Storm
eller Isgang, og da desuden Havnens Indtægter i faa Aar var stegne fra 4 å
5000 Rigsdaler aarlig til 14—15,000 Rigsdaler, maatte man ogsaa holde en Ud-
videlse for finansielt forsvarlig. Da i 1857 Sundtolden afløstes, og Byen derved
mistede sin Hovedindtægtskilde, fik ogsaa af den Grund Havneudviddses-Pla-
neu forøget Interesse. Paa Finansloven for 1859 — 60 blev de fornødne Midler
bevilgede, og i de følgende Aar (I860—63) blev Planen bragt til Udførelse.
Ved Udgravningen af et Bassin mellem Byen og Kronborg Fæstning forøgedes
Havnens Areal fra ca. 51,000 til 100,000 Alen med en Dybde af 18 Fod,
hvorhos Indsejlingen forbedredes ved en Udvidelse af Havneindløbet fra 92 til
122 Fod.
Medens det vel ubetinget havde været Havnens Betydning som Nød- og
Tilflugtshavn, der havde været afgørende for Gennemførelsen af dette for sin Tid
store Udvidelses-Foretagende, saa havde man dog under Sagens Behandling fra
mange Sider faaet Øjet op for, at Helsingørs Havn efter sin Beliggenhed maatte
være fortrinlig egnet til Reparationshann og Kulstation for de mange paa Øster-
søen farende Dampskibe. Hvis disse med Lethed kunde blive reparerede i Hel-
singør, vilde der herved blive skaffet nyt Erhverv for mange af Byens Indbyg-
gere og saaledes opnaas store direkte Fordele for selve Staden.
Ud fra denne Tankegang blev der da ogsaa i Slutningen af Halvtredserne
indgivet forskellige Andragender til Regeringen om Anlæg af nye Skibsværfts-
Etablissementer, nemlig en Dok og to Ophalings-Beddinger. Det fandtes imid-
lertid rettest, at selve Kommunen ansøgte om Koncession til Anlæget af en
slig Dok med Berettigelse til eventuelt at overdrage Koncessionen til private
Entreprenører. En saadan Koncession meddeltes derpaa Kommunen under 26.
Marts 1860.
Med dette Aktiv paa Haanden søgie nu Kommunalbestyrelsen ved Hjælp
af Vandbygnings-Inspektør, Justitsraad C. Carlsen, at bevæge forskellige uden-
landske Ingeniør-Firmaer til for egen Regning at foretage et saadant Anlæg;
men da Aaret løb ud, uden at disse Forsøg var lykkedes, traadte Koncessionen
ifølge en Bestemmelse i samme ud af Kraft.
Da det ikke var gaaet med en Dok, prøvede man paa saa dog at faa en
Ophalings-Bedding. Havnens Ingeniør, Kaptajn Lønborg, foretog med Regerin-
gens Understøttelse en Rejse til England for der al gøre sig bekendt med en
ny Konstruktion af en saadan Bedding, den saakaldte Morton’ske. Paa Grund-
lag af de indvundne Erfaringer udarbejdede Lønborg efter sin Hjemkomst et
Udkast til en saadan Bedding, der kunde optage Skibe af indtil 400 Kommerce-
læster, ledsaget af et Overslag, hvorefter Underbygningen vilde koste 55,000
Rigsdaler og den bevægelige Del med Maskineriet, eller Overbygningen, 30,000
Rigsdaler. Dette Udkast forelagde han den af Indenrigsministeriet indsatte Be-
tt)