Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1907

Forlag: Bog- og Kunstforlaget "Norden"

Sted: København

Sider: 71

UDK: 061.5(489) Hel

DOI: 10.48563/dtu-0000007

Emne: P.Petersens Bogtrykkeri (Egmont H. Petersen)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 76 Forrige Næste
HELSINGØR OG HAVNEN styrelse for Havnens Udvidelse (bestaaende af Byens Borgmester, Etatsraad Olrik, og ovennævnte Jiistitsraad Carlsen), og under 7. September 1861 ind- stillede denne til Indenrigsminister Monrad, at enten hele Beddingen maatte blive bygget for Statens Regning, eller i alt Fald Underbygningen blive anlagt for Statens Regning og bortforpagtet for en længere Aarrække til Entreprenø- rer, som forpligtedes til at indrette den bevægelige Del efter de af Ministeriet vedtagne Planer. Allerede under 14. s. M. svarede Ministeren, at han ikke kunde indgaa paa at forelægge Rigsdagen et Forslag i nogen af de antydede Retninger; men naar det maatte blive oplyst, at enten en enkelt Person eller et dertil sammentraadt Aktieselskab vilde overtage Udførelsen af det hele An- læg for egen Regning og havde den fornødne Kapital til sin Raadighed, vilde Vedkommende kunne gøre Regning paa af offentlige Midler at erholde et Laan af 55,000 Rdl. Samme Das; dannedes i Helsingør e( saadant Aktieselskab: Mænd af Han- delsstanden, af Byens Skibsbyggere og Andre, som havde Øje for denne Sags Betydning for Byen, traadte sammen og tegnede en Aktiekapital paa 30,000 Rdl. for dermed al anlægge og vedligeholde den planlagte Ophalings-Bedding. Ved en af Indenrigsminister Orla Lehmann, der imidlertid havde afløst Monrad, for Rigsdagen indbragt Lov stilledes derefter et Beløb af indtil 60,000 Rdl. af Statens Midler til det nydannede Interessentskabs Raadighed som et tiaarigt Laan imod Sikkerhed i det hele Anlæg. Arbejdet paabegyndles i Foraarel 1862 og afsluttedes planmæssigt i Efter- aaret 1863. Beddingen blev opført paa den nordre Side af Havnen, paa den oprindelig til en Dok bestemte Plads. Den er en Skraaplan, der er forlængel saa langt ud under Vandfladen, at Skibet, der skal oplages, kan flyde over dens yderste Del, og en Vogn, som bevæger sig paa Skinner, anbragte paa Skraaplaiien, føres ind under det. Efter at Skibet er stillet paa Vognen, trækkes denne op paa Land ved Hjælp af et ved Beddingens øverste Ende anbragt Maskineri. Naar Skibet er ført saa højt op paa Beddingen, som det attraas, kan det afstives, og Vognen bringes ud for, om fornødent, at optage et andet Skib. Skraaplanens hele Længde er 692 Fod, hvoraf 265 Fod er over Vandet og 427 under Vandet. Beddingen, som toges i Brug den 25. September 1863, medførte den væ- sentlige Fordel, at saavel de heri Landet hjemmehørende Dampskibe som de fremmede, der ved Ankomsten til Sundet paa Grund af Søskade maatte søge Havn, her hurtig kunde blive eftersete og reparerede — i Siedet for at de tidli- gere kun altfor hyppig havde maattet søge til udenlandske Havne, hvorved megen Fortjeneste og Beskæftigelse uuddroges danske Handlende og Haand- værkere. Herved var der saaledes foretaget et betydningsfuldt Første-Skridt i Retning af at gøre Helsingør til en Reparationshavn. Men i Stedet for at skride sindigt videre paa denne Vej, blev man nu greben af Utaalmodighed og genlog tidli- gere Tiders Fejl: at slaa Planernes Brod saa stort op, al det ikke blev til al 11 9*