Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

HELSINGØR OG HAVNEN tænke paa at faa det bagt. Saaledes fremkom Civilingeniør Carlé i 1865 med et storslaaet Projekt, som vakte almindelig Opmærksomhed. Det gik ud paa, for et Aktiebeløb af 6,000,000 RdL, der ventedes tegnede væsentlig i Udlandet, at anlægge en vældig Havn nord for Kronborg, der ved en 110 Fod bred Ka- nal skulde sættes i Forbindelse med den nuværende Havn. Hvad Carlé vilde, var ej alene at skabe en farefri Nødhavn, hvor Skibene i Stedet for at ankre paa Reden eller i Hornbækbugten, udsatte for Storm og Isgang, kunde ty ind og afvente gunstigt Vejrlig — men samtidig med ét Slag at gøre Helsingør til en Stabelplads for den Nordsø-Østersø’iske Handel. Gennem et 700 Fod bredt Indløb skulde man komme ind i en Yderhavn med et Vandareal af 3x/2 Mill. Fod og med 6000 Fod løbende Bolværksplads. Tvende 180 Fod brede Indløb skulde dernæst forbinde denne Yderhavn med de lo andre Partier af Anlæget, nemlig: ’) tre Bassiner, hver paa 400 Fods Bredde og 1400 Fods Længde, langs hvis 9000 Fods løbende Bolværksplads de til Pladsens Stabelforretninger for- nødne Pakhuse skulde anbringes, samt endelig — hvad der i denne Sammen- hæng interesserer os mest — 2) et Værftsbassin, der skulde indtage et Vand- areal af 1 */2 Mill. Fod, med 4200 Fod Bolværksplads, bestemt til Anlæget af 4 Beddinger og 2 Dokke med dertil hørende Maskinværksted til Bygning og Reparationer af Jerndampskibe. Carlé opnaaede Koncession paa sit Forehavende den 15. Februar 1866, men som man kunde sige sig selv, kom det aldrig til Udførelse: et saa storstilet Fremtidssyn virkede her som saa ofte i vort kære Fædrelands Historie kun forbløffende og forvirrende og blev blot en Hindring for den Havneudvidelse, som nu Dag for Dag, Aar for Aar, blev mer og mer paatrængende nødvendig. I 1871 var man kommen saa vidt, at det med Sandhed kunde siges, at Havnen ved Helsingør i Grunden slet ikke spillede nogen nævheværdig Rolle som Nød- og Tilflugtshavn, idet det altid blev en ren Tilfældighed, om et fare- triiel Skib ved Vintertid kunde komme ind i Havnen eller ikke. Den 13. April 1871 nedsatte da Indenrigsministeriet en Kommission til Undersøgelse af For- holdene. Denne oplyste først og fremmest i sin 1872 afgivne Betænkning, at Skibsfarten gennem Sundet nu var stegen saa stærkt, at Antallet af Skibe, der passerede Kronborg, fra 1840 til 1870 var mer end fordoblet. Den paaviste klart, hvor fuldkommen utilstrækkelig i Forhold hertil Helsingørs Havn da var, baade i Henseende til Størrelse og Dybde, hvortil yderligere kom, at lange Skibe ved sydlig Vind og Søndenstrøm knap nok kunde løbe farefrit ind i Hav- nen. Alene af Hensyn til den Stilling, Helsingør burde have som Tilflugtshavn, maatte den indrettes til at kunne benyttes af Skibe med en Længde af indtil 350 Fod og et Dybtgaaende af 19 å 20 Fod. Men dernæst fremhævede Kommissionen med Styrke, at der dog ogsaa maatte kunne drages betydelig Fordel for Landet af den rige Strøm af Skibe og Varer, der hvert Aar passerer umiddelbart i Nærheden af vore Kyster, og at dette netop især maatte kunne ske ved Helsingør, som Skibene kunde anløbe uden at afvige fra deres Vej. Men for at kunne indvinde disse Fordele, var del da 12