Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

VÆRFTE TS FORHIS TORIE da ogsaa den 19. April 1880 et Udvalg paa tre Medlemmer til at forhandle med Ejerne af en Række Lodder ved Teglstrup Hegn, der af Kronborgs Kom- mandantur var udset som passende Erstatning. Forhandlingen med de paagæl- dende Ejere blev ogsaa ført, men deres Fordringer fandtes saa store, at By- raadet i sit Møde den 29. April 1(880 vedtog »for Tiden ikke at foretage videre i denne Sag«. Dermed var denne foreløbig kørt fast. Da kom der en uventet Hjælp ude- fra. Den Mand, der satte Skulderen til Vognen og atter fik den løftet op paa Kørebanen, var Indenrigsminister Skeel. Man gætter sikkert rigligt ved at gaa ud fra, det er Mads Holm, som her har været paa Færde. Det var nemlig nu blevet et i høj Grad gunstigt Tidspunkt til at faa den ellers saa tungvindte Skeel sat i Bevægelse for dette, ham vistnok iøvrigt saa fjernt- liggende Foretagende. I Foraaret 1880 var han nemlig tørnet voldsomt sammen med Hovedstadens ledende Handels- og Skibsfarts-Kredse og disses Førstemand, C. F. Tiet gen. Hermed forholder det sig saaledes: I Marts det nævnte Aar (1880) udbrød Oksens ondartede Lungesyge iblandt sjællandske Besætninger. En Undersøgelse viste, at af de angrebne Dyr var de Heste fra Sverige, men to af dem var lier fra Sjælland, og Spørgsmaalet blev nu, om ikke de svenske Køer var bievne smittede her i Landet. De efterføl- gende Undersøgelser i selve Sverige, hvori en dansk Veterinær deltog, frem- bragte Intetsomhelst til Støtte for, at Lungesygen var indslæbt fra Sverige, og England lukkede da ej heller for Kvægimport fra dette Land. Det gjorde der- imod Indenrigsminister Skeel for Danmarks Vedkommende — og dermed stand- sede han med ét Slag Kjøbenhavns store Transithandel med magert svensk Kvæg, som indførtes i Sjælland for at fedes til Eksport. Da dette ikke mindst gik ud over »Det forenede Dampskibs-Selskab«, søgte Tietgen at øve stor Pres- sion paa Skeel for at faa Forbudet hævet, men æggede blot herved dennes medfødte Stædighed. Under disse Forhold begyndte man i de Tietgen’ske Børskredse at kokettere med Oppositionen mod det Estrup’ske Ministerium. Man krævede højlydt Re- former af dette til Gunst for Handel og Skibsfart — og det var netop Refor- mer, som Ministeriet under den da tilspidsede politiske Situation umulig saa sig i Stand til at gennemføre. Et Udslag af denne sagligt maskerede oppositio- nelle Uvilje, der ret naturligt særlig rettedes mod Indenrigsminister Skeel, var det saakaldte Børsmøde i Juli 1880, hvor C. F. Tietgen var Hovedtaler. Det er da et Tilfælde, som i en højst foruroligende Grad ligner en Tanke, at Skeel netop i selvsamme Manned sætter sig personlig i Bevægelse for at bringe det Helsingør’ske Anlæg, som vilde kunne blive en virksom Konkurrent til et af de største Tietgen’ske Foretagender, ud over det døde Punkt. Den mundtlige Tradition, som vil lade M. C. Holm her have haft en Finger med i Spillet, har i hvert Fald ikke nogen afgørende Sandsynlighed imod sig. Mads 19 3*