Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

FØR UDVIDELSEN gen Verden over var den ugunstig, og naar der endelig af og til hist og her blussede el livligere Begær op, viste det sig straks, at der var en Overflod af Tonnage til at dække ethvert Behov. Efter Omstændighederne lykkedes del dog Ledelsen saa nogenlunde at holde Værftet beskæftiget med Skibsbygning i disse Aar — i 1893 afleveredes der saaledes 4 Dampere paa tilsammen 2627,5 Gross-Tons og i 1894 7 Baade paa tilsammen 5378,7 Gross-Tons. Udbyttet blev da ogsaa i hvert af Aarene 1891/1892 —1893/1894 5 pCt. Blandt de nybyggede Skibe skal særlig nævnes Fragtdam- peren »Uranienborg« paa 1966 Gross-Tons, bygget til Firmaet C. K. Hansen i Kjøbenhavn. Den 9. November 1894 foretoges Prøveturen med denne Baad, man sluttede i Frihavnen, der netop lige var bleven aabnet — og det nybyg- gede Skib fra Helsingørs Værft blev herved den første danske Damper, som lagde til ved Frihavnens Kaj. Men de nævnte Skibsbygningsarbejder forslog alligevel for lidt, og det var derfor under disse Forhold naturligt, at man saa sig om efter helt nyt Arbejde. Efter nogen Tøven og Tvivl besluttede man sig endelig til det ekstraordinære Skridt at overtage Bygningen af Langelinie-Viadukten over Rangerstationen ved Østerbro. Værftet havde tidligere bygget et Par mindre Jernbanebroer og der- ved indvundet en Del Erfaring paa dette Omraade, og da man paa del givne Tidspunkt følte sig stærkt trykket af Mangel paa Beskæftigelse for Værftets Ar- bejderstab og Maskiner, slog man til. Men el Vovestykke var og blev det, dog slap man fra det med Held og Hæder — men rigtignok til Gengæld med pe- kuniært Tab! Arbejdet var overtaget til en Pris af 219,000 Kr., og ved den ende- lige Opgørelse viste det sig, at Foretagendet havde givet Underskud. Disse og lignende Erfaringer fra hine Begyndelsesaar i 90erne aabnede mere og mere Ledelsens Blik for, at Værftets Drift rettelig burde lægges om paa en helt anden Bov. Konkurrencen fra stadig opdukkende nye Værfter blev efter- haanden og maatte blive saa skarp, at man maatte være glad til, hvis Priserne paa Nybygninger blot kunde dække Driftsomkostningerne, — om fortjeneste herudover kunde der som Regel kun være Tale i særlig stærke Konjunkturaar. Derimod havde det allerede noksom vist sig, at Reparationer netop var det Felt, hvor et Værft med Helsingør-Værftets Beliggenhed kunde skaffe sig vir- kelig' gode Indtægter — og paa dette Omraade var det nu endelig ogstva lyk- kedes at erhverve en fast Kundekreds. Dennes fortsatte Vækst krævede imidlertid en Udvidelse af Værftet, og i sin oprindelige Skikkelse var Anlægel for begrænset til, at dette med Udbytte kunde ske. Ved Bygningen af den første Dok var der vel beregnet Plads til endnu en Dok ved Siden af, men dels fraraadede Tek- nikerne af forskellige Hensyn et saadant Anlæg, der ogsaa for længere Tid vikle virke hæmmende paa Benyttelsen af den alt tilstedeværende Dok, dels luv- des der god Brug for del tilstødende Areal. Samtidig føltes det som en Ulempe, at den lidligere omtalte Patent-Opha- lings-Bedding var paa fremmed Haand, samledes at Værftet ikke selv vai Hciic over den Udstrækning, hvori det vilde benytte den. 39