Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

HELSINGØRS JERNSKIBS- OG MASKINBYGGERI delingen. Man havde alt da længe følt Trang til at faa en Overledelse paa selve Pladsen, der kunde samle og fordele Arbejdet fra og mellem de forskellige Værksteder under denne Afdeling. Ved den store Erfaring, Johansen havde KAPT., SKIBSBYGMESTER CHR. ROHMANN Som del vil mindes, havde Holms Død velvilligst overtaget indtil et Formandsemne var fundet. indvundet fra sin mangeaarige Virk- somhed paa Malmö og Bergens Værfter, maatte han anses for særlig skikket hertil. I Foraa ret 1892 døde Købmand J. A. Unna, der lige som Tvede havde medvirket lige fra Værftets Tilblivelse. Han afløstes af Kaptajn, Skibsbygme- ster C hr. Rohm an n, der havde værel Selskabets Revisor fra dets første Be- gyndelse. Han havde modtaget sin Uddannelse hos den bekendte Skibs- bygger Bendtzen i Nykjøbing paa Fal- sler og senere i Greifswalde, kom til Helsingør ved Midten af Halvtredserne og overtog et af de derværende Træ- skibsværfter i Forening med H. Pon- toppidan og M. Barfoed. Til Revisor i Stedet for Herr Roh- niann valgles Skibsbygmester Barfoed. Overdommer Ph. Rosenstand ved Grosserer Selskabets Ledelse, men kun rent midlertidig, Opmærksomheden henledtes hurtigt og naturligt paa del nyindtraadte Med- lem, Herr Roh mann, som fagkyndig Skibsbygningsmand og Nabo til Værftet, hvortil nemlig hans Træskibsbyggeri stødte umiddelbart op. Den 7. November 1892 valgtes derfor Kaptajnen til Bestyrelsens Formand. Den 5. August 1893 supplerede Bestyrelsen sig med Etatsraad, Grosserer H. Nissen, der som stor Aktionær i Værftet havde staaet dette bi med Raad og Daad fra dets første Begyndelse og navnlig sløtlet det ved sin finansielle Indsigt. Del kan ligeledes her nævnes, at Landvæsenskommissær V. Bonnesen afgik ved Døden i Sommeren 1894. Selv om han kun i en kortere Periode havde virket som Medlem af Værftets Bestyrelse, efterlod han dog el Savn paa Grund af den levende Interesse, han ved enhver Lejlighed viste Værftet. Efter den glimrende Periode for Værftet 1888—91 kom der alter trykkede Tider. Fragtmarkedet i de nærmest følgende Aar skulde just heller ikke opfor- dre til Nybygning: Udførselsforbud, Toldkrig og store Striker paa Kul- og Lossepladserne i Nordeuropa hæmmede og hindrede Skibsfarten, Høstfordelin- 38