Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

FØR UDVIDELSEN Projekt til Anlæget af en ny Dok samt til Erhvervelsen af Ophalings-Beddingen og Træskibsværftet. Den 18. Juli afholdtes et nyt Møde i Sagen, og besluttedes det da endelig- at andrage Ministeriet for offentlige Arbejder om: 1) at det maatte tillades Selskabet at anlægge Dokken paa det betegnede Sted i Havnen; 2) at det Helsingør Havn tilhørende Terrain imellem Ophalings-Beddingen og Havnegade, som da benyttedes til Træskibsbyggeri, overdroges Værftet paa samme Betingelser som det øvrige Areal, det havde laaet overladt, dog mod Forpligtelse til samtidig ogsaa at drive Træskibs- byggeri; 3) at det Areal, der var overladt Patent-Ophalings-Beddingen, overdroges Værftet paa samme Vilkaar som det Ophalings-Beddingen indeha- vende Interessentskab. Den 8. Februar 1896 modtog man Ministeriets Samtykke saavel til det nye Dokanlæg som til Overtagelsen af det af Ophalings-Beddingen og Træskibsbyg- geriet benyttede Terrain efter behørig Affindelse med de daværende Indehavere af disse Foretagender. Men samtidig benyttede Ministeriet Lejligheden til som Vilkaar for dette sit Samtykke at betinge en af Havnekomitéen nærmere fore- slaaet Udvidelse af Havnearealet. Dette Havneanlæg skulde da Værftet selv ud- føre for Statshavnen imod at faa en passende Reduktion i Lejeafgiften. Det nye Areal og de nye Bolværker skulde derefter blive Havnens Ejendom, men stilles til Disposition for Værftet, saa snart Lejekontrakt om samme var underskreven. Da nu hertil kom, al der jo skulde træffes fornøden Aftale med Ejerne af Helsingør Træskibsbyggeri og Direktionen for Patent-Ophalings-Beddingen om Købet af disse Foretagender, vil det ses, at der i Foraaret 1896 var rigeligt Stof for indviklede og brydsomme Forhandlinger imellem en Række Institutioner, der hver for sig repræsenterede forskellige Interesser. Og netop midt som disse Forhandlinger stod paa, døde Formanden, Kaptajn Rohmann, pludselig den 15. Marts 1896. Naar under disse vanskelige Forhold Overdommer Rosenstand følte sig forpligtet til at følge Bestyrelsens enstemmige Opfordring og overtage For- mandsposten, saa ligger det lige for, at dette for Værftet netop var det heldig- ste, som ske kunde. Overdommeren var jo Formand baade i Helsingørs Kom- mune og i den kgl. Havnekomité og havde altsaa Ledelsen i de tvende Hoved- institutioner, hvormed just Forhandlingerne om Værftets Udvidelse foregik. Men paa den anden Side er det lige saa tydeligt, at Herr Rosenstand derved paalagde sig selv, sin egen Person, saa at sige hele Besværet med at løse den kombinerede Opgave: her at bringe samtlige Hoveder saaledes under én Hat, at Alle følte Sol og Vind skiftet lige imellem sig. Nu maa det imidlertid ikke glemmes, at der hos alle Parter var en ærlig Vilje efter at komme til et samstemmende Resultat, fordi man forenedes i Er- kendelsen af, at Værftets Trivsel og Fremgang lige saa vel var en Velfærdssag 41 6