Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

I. (E blaa Bølgelinier — nu kendes de kun som det kjøben- havnske Porcellæns Mærke, i gamle Dage kunde de have været hele Danmarks Mærke. Thi som Hvermand ved, betyder de Danmarks trende Strømme, Sundet og Bælterne, Vand- vejene mellem Vesterhav og Østersø. Og paa Herredømmet over disse hvilede i Aarhundreder Danmarks Vælde sikkert og trygt. Nuomstunder, da det synes Alle saa selvfølgeligt og soleklart, at Sund og Bælt er Alfarvej og Danmarks Beliggenhed ved denne kun en »strategisk Position«, som rummer tusind Farer for saa lille et Land, er det grumme vanskeligt ret at fatte, hvor helt omvendt det var i fordums Tid. Faa Aar efter Øresunds- toldens Afløsning (1857) var det »fremskreden« og »moderne« Tale at ytre sin Forbavselse over, at Verdens Stormagter kunde have været godmodige nok til at svare det lille Danmark Told af hvert eneste Skib, der sendtes gennem Sun- det. Efter at vi havde tabt Skaane, oprindelig den mest danske Del af Dan- mark, var det maaske heller ikke saa lidt af en Mærkelighed, at vor Ret til at kræve Sundtold fik Lov til at henstaa uanfægtet indtil helt op i det nittende Aarhundrede. Før den Tid derimod ikke. Saa længe Færdselsvejene mellem Nord- og Østersøen ej alene løb langs med, men helt omsluttedes og indsnæv- redes af det danske Riges Kyster, saa længe de tre »Sunde« var i haandgribe- ligste Forstand »Danerkongens Strømme«, var som brede Floder igennem hans Land, var det for henfarne Tiders Bevidsthed naturligt og ligefrem, at han havde Højhedsret over disse sine Vande. Han kunde frit standse ethvert Skib og i Krigstilfælde tage baade det og Ladning imod rimeligt Vederlag før eller siden: naar han derfor i kongelig Bevaagenhed lod al Landsens Skibsfart til enhver Tid gaa uhindret gennem sit Riges Strømme, saa var det dog det aller- mindste, man kunde fordre: al der svaredes ham en ringe Skat eller Afgift. Vor genialeste Historieskriver har nylig skildret, hvorledes en af Danmarks