Aktieselskabet Helsingørs Jernskibs og Maskinbyggeri Helsingør 1882 - 1907
Et jubilæumsskrift

HELSINGØR OG HAVNEN allerstørste Statsmænd i Slutningen af det 16. Aarhundrede gav denne gamle Tanke Stil og Form. Da han betydelig havde forhøjet den, efter hvad man an- tager, fra ca. 1425 stammende Øresundstold ved Indførelsen af de saakaldte Lastepenge, forsvarede han det overfor fremmede Rigers- Indsigelse med, at Danmark til Gengæld holdt de fremmede Handelsskibe fri for Sørøvere og saa- ledes værnede om den frie Sejlads paa Havet — men herfor skyldtes der os ogsaa en Godtgørelse, og det var netop Lastepengene. I og for sig havde Ingen uden særlig Tilladelse af Danmark-Norges Konge Lov til at sejle paa hans Strømme — og disse rakte, i Følge af Magt og Virkelighed, lige fra det hvide Hav til den botniske Bugt. Thi ved at snævre Vandet ind mellem Sjælland og Skaane havde Naturen selv lagt et Knudepunkt, et Bomsted paa Færdselsvejen mellem Øst og Vest, i Danmarks Haand. Det havde derved faaet et baade ind- bringende og forpligtende Kald. Indbringende ved dets Ret til fold, men sam- tidig forpligtende: »thi Toldkræveren tilkom det at sørge for, at Vejen var god og ryddelig, mærket med Søtønder, oplyst af Fyrbaal fra Skagen til Falsterbo, fri for Sørøvere mod Øst som mod Vest«. Det lykkedes Peder Oxe for Aarhundreder at fastslaa denne Stilling. Alle søfarende Magter fandt sig i at afkræves Told for fri Fart gennem den, i hine Tider og helt op til vore, nemmeste og naturligste Gennemgangs vej til og fra Østersøen: Øresundet — og enten svare samme Afgift i Store Bælt eller holde sig borte derfra. Selv Sejlads nord om Norge til St. Nicolas (Archangel) erklæ- redes for en »Omgaaen af Øresundsfarten«, og Alle fandt sig deri — som Alle fandt sig i at stryge Topsejl for danske Orlogsmænd og stoppe op ved Indgan- gen til Øresund paa et Vink af Kronborgs Kanoner. Hvad Anseelse og Velstand det maatte give hin ældgamle By, som laa paa dette Sted, siger sig selv. Helsingørs Tilstedeværelse kan med Sikkerhed spores helt tilbage til det 13. Aarhundrede, men just samtidig med, at Erik af Pommern i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede indfører eller fæstner Øre- sundstolden, faar, betegnende nok, Byen sin første Blomstringsperiode. 1416 og 1426 giver Kongen Borgerne i sin »nye Købstad paa Ørekrog« 10 Aars Skatte- frihed og forskellige Privilegier, 1420 stiftede han Graabrødreklostret St. Anne Kloster, 1423 opførtes en ny Borg ved Byen kaldet »Krogen«, som først over et Aarhundrede eiter erstattedes med det nuværende Kronborg. I 1430 stiftede Kong Erik endelig det store Karmeliter- eller Vor Frue Kloster, det anseligste blandt alle danske Karmeliterhuse. Sidst stiftede Christoffer af Bayern derpaa i 1441 et Sortebrødre-Kloster, der indviedes til Dominikanernes sædvanlige Værne- helgen St. Nicolaus, — i hin fjerne Tid kendetegnedes nu en Gang en Bys Triv- sel og Opkomst bedst ved Klostrenes Mangefold! Havde de Helsingør-Borgere tidligere ernæret sig ved at fiske Sild om Høsten og jage deres Svin paa Olden i de tilgrænsende Skove, saa blev nu Byens vig- tigste Næringsvej al drive Handel og Vandel med de forbisejlende Skibe, naar de stoppede op for at erlægge Øresuiids-Told. Ved Toldklarering, Kommissions- Forretninger, Færgevæsen og Lodseri levede Byens Indbyggere højt, — naar de 6